Talent forlader Skanderborg til sommer

Anna Kristensen har haft mange afgørende redninger i denne sæson. Foto: Ole Nielsen

Talent forlader Skanderborg til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skanderborg Håndbolds kvinder må klare sig uden keepertalentet Anna Kristensen i den kommende sæson. Hun fortsætter karrieren i Viborg HK

Håndbold: Selvom hun kun er 18 år, så har Skanderborgs unge keeper Anna Kristensen allerede bevist, at hun har evnerne til at begå sig i landets bedste række. I de første 19 kampe har hun haft en samlet redningsprocent på 38 og har i flere kampe været en afgørende faktor for, at Skanderborgs oprykkere har hevet point i land.

Præstationer, der ikke er gået ubemærket hen blandt konkurrenterne.

Skanderborg kommer også til at klare sig uden den talentfulde målvogter i efteråret. Klubben fortæller på sin hjemmeside, at teenageren skifter klub efter denne sæson.

Lørdag eftermiddag blev hun præsenteret i Viborg HK i pausen i klubbens EHFCup-kamp mod Larvik.

- Jeg glæder mig først og fremmest meget til at prøve kræfter med noget nyt. Viborg HK har altid været en klub, man har drømt om og set spille de store kampen siden jeg var helt lille, så det glæder jeg mig helt vildt til, siger Anna Kristensen til Viborg HKs hjemmeside.

I Skanderborg ærgrer de sig over at miste en stor profil.

- Man er selvfølgelig altid lidt ærgerlig, når man må vinke farvel til en utrolig talentfuld og ung målvogter. Anna er en Skanderborgpige og startede i vores ungdomsafdeling som otteårig og derefter vores akademi, SHEA. Det må siges at have givet hende en særdeles god base til talentet, og vi ser nu, hvordan hun har grebet chancen som kun 18-årig og stille og roligt bider sig fast i ligaen, siger Skanderborgs træner Kristian Danielsen til Skanderborg Håndbolds hjemmeside.

- Statistikkerne taler sit eget sprog, hvor hun er placeret i toppen mellem etablerede og internationale målvogtere med utrolig meget erfaring. Selvom vi ofte er meget tilfredse med vores forsvar, så er forudsætningerne i målet bare lidt bedre på topholdene. Men kig blot på hendes seneste præstationer, hvor hun spiller sig på sit første "Rundens Hold" i en kamp mod Team Esbjerg og forleden tager 4 ud af 5 straffe mod Odense Håndbold, det vidner om det potentiale, hun har. Jeg er super tilfreds med det samarbejde, hun har med Monika Kongsgaard, hvor de supplerer hinanden rigtig godt, og vi har ramt en model, hvor de begge kan præstere på et højt niveau. Jeg ser frem til, at Anna fortsætter sin positive udvikling, og glæder mig fortsat til at se, at de to brager derudad med en masse redninger i resten af sæsonen, siger træneren.

Anna Kristensen og Skanderborgs oprykkere har klaret sig over al forventning i denne sæson og har hentet 12 point i 19 kampe, hvilket rækker til en tiendeplads.

Talent forlader Skanderborg til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce