Tag med på morfars Cuba-rejse med barnebarnet

Bo Rasmussen med bogen, der er en roman om en morfar og et barnebarns rejse til Cuba. Foto: Hans Petersen

Tag med på morfars Cuba-rejse med barnebarnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Århusianer skriver roman om en rejse il det eksotiske land.

AARHUS: Bo Rasmussen er blevet forfatter på sine gamle dage. Den 75-årige århusianer har netop skrevet en bog, der udspiller sig på Cuba.

Og nej, det er ikke en rejsebog. Men en roman med en fiktiv handling. En rejse til det eksotiske land, hvor en enkemand på 75 år har inviteret sit voksne barnebarn med, og det kommer der sjove historier ud af. Morfaren synes, de to er kommet lidt langt fra hinanden. Men på rejsen opstår der et nært forhold mellem dem, og begge bliver forelskede i en kvinde.

I romanen har den ældre mand en fortid som bibliotekar, og han er blevet træt af krimier og sportsbøger, fordi der er alt for mange af dem. I stedet skriver han en kærlighedshistorie. Politisk er morfar og barnebarn forskellige. Den ældste er socialdemokrat og barnebarnet tilhænger af Liberal Alliance. Undervejs ændrer de deres holdning til Cuba, barnebarnet bliver begejstret, mens morfaren bliver mere skeptisk.

Bogen består af dagbøger og breve, og bibliotekaren ender med at blive rejseleder.

Bogen
Bo Rasmussen: Rejsen til Cuba. 196 sider. Illustreret af Ingrid Falktoft Andersen. Forlaget Ådalen, Egå. www.forlagetaadalen.dk
Bo Rasmussen besøgte Cuba for et par år siden. Her er der underholdning. Privatfoto
Bo Rasmussen besøgte Cuba for et par år siden. Her er der underholdning. Privatfoto

Skriver blog

Bo Rasmussen, der var på rejse på Cuba for et par år siden, har undervist i religion og filosofi på Aarhus Seminarium - det, der i dag er VIA University - fra 1973 til 2008. Han er vokset op på Fyn og tog til Frankrig i et år efter studentereksamen. Efter et års studier på jura i København tog han til Aarhus Universitet, fordi han var interesseret i filosofi. Han var stødt på tænkeren K.E. Løgstrup og blev optaget af ham. Derfor begyndte han på teologi i Aarhus i 1974 og gjorde det færdig.

- Siden jeg holdt op med at undervise på seminariet i 2010, har jeg skrevet meget, blandt andet på bosblog.dk. Jeg skriver daglig og i hånden. Først når noget skal udgives i for eksempel en bog, skriver jeg det på computer. Jeg er nok lidt gammeldags og dannet af vaner, siger Bo Rasmussen med et smil. Han skriver på sin blog blandt andet om kolonihavefilosofisk kulturrevolution.

Bogen er udgivet på forlaget Ådalen i Egå og illustreret af Ingrid Falktoft Andersen.

Cuba er kendt for de store amerikanske flydere. Her er Bo Rasmussen ved en af dem. Privatfoto
Cuba er kendt for de store amerikanske flydere. Her er Bo Rasmussen ved en af dem. Privatfoto

Tag med på morfars Cuba-rejse med barnebarnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce