Sur smiley til spisesteder i Aarhus: Insektrester, gule belægninger og sorte plamager

Der var problemeer med rengøringen, da Fødevarekontrollen kom på uventet besøg hos to spisesteder i Aarhus. Genrefoto

Sur smiley til spisesteder i Aarhus: Insektrester, gule belægninger og sorte plamager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødevarstyrelsen har fundet problemer med rengøringen hos Burger Hut og The Hummus & Pita Bar på Stjernepladsen. Ejeren af de to spisesteder forstår ikke kontrollanternes vurderinger.

AARHUS: To spisesteder i Aarhus er havnet i Fødevarestyrelsens sorte bog.

Ifølge Lokalavisen Aarhus har Burger Hut og The Hummus & Pita Bar i det nordlige Aarhus begge fået en sur smiley og en bøde efter besøg fra styrelsen.

Fødevarestyrelsen besøgte tirsdag 13. november de to spisesteder. Ifølge kontrollanternes rapport var der var ikke styr på rengøringen hos hverken Burger Hut eller The Hummus & Pita Bar.

Kontrolrapporterne fortæller blandt andet, at der hos Burger Hut i et emfang over en stegezone blev fundet dråber af fedt, hvori der sad insektrester. Derudover er det beskrevet i rapporten, hvordan der ved besøget blev set fedtede gullige belægninger flere steder på restaurantens inventar.

Lokalavisen oplyser, at hos The Hummus & Pita Bar fandt Fødevarestyrelsen ved kontrolbesøget blandt andet mørke, fedtede belægninger på gulvet under inventar samt langs kanter til vægge. Der blev desuden også fundet sorte plamager bag et kasseapparat samt gamle produktrester på lister i et køleskab.

Sur smiley.
Sur smiley.

Ferie og rengøring

Ketwadee Kraisit ejer de to spistesteder på Stjernepladsen i Aarhus.

Han erkender over for Lokalavisen Aarhus, at der har været problemer med rengøringen begge steder. Men ifølge indehaveren er der taget fat om problemerne, som ifølge Ketwadee Kraisit blev skabt på grund af afvikling af ferie.

- Der var ikke blevet fejet på gulvet. Vi havde været ude at rejse, og så havde der ikke været styr på det. Men vi har fået styr på det nu, fortæller indehaveren til Lokalavisen.

Ketwadee Kraisit oplyser desuden, at han endnu ikke har taget stilling til, om han vil acceptere de to bøder på hver 5.000 kroner.

- Vi forstår ikke, at vi har fået en sur smiley. Der har ikke været noget i vejen med vores fødevarer. Alle madvarer var opbevaret helt rigtigt, og det fik vi også at vide, siger indehaveren til Lokalavisen.

Sur smiley til spisesteder i Aarhus: Insektrester, gule belægninger og sorte plamager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce