Smukfests største Britney Spears-fans: Hun er kikset og ægte

Gruppen af unge mellem 17 og 21 år er taget helt fra Nordsjælland kun for at høre Britney Spears på Smukfest onsdag aften. Foto: Axel Schütt

Smukfests største Britney Spears-fans: Hun er kikset og ægte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovednavnet på Smukfest, Britney Spears, går på scenen onsdag aften. Otte dedikerede fans er taget til Skanderborg udelukkende for at se popprinsessen optræde. Hun kan noget andet end alle de andre sangerinder, synes de.

SMUKFEST: Der sidder otte identiske trøjer på bænkene mellem bøgetræerne på Smukfest. "Baby I love what you do" står der med fed lyserød skrift på ryggen.

Trøjerne sidder på syv unge mennesker og en enkelt forælder, der alle er taget fra Hundested på Nordsjælland for at høre Britney Spears på Smukfest onsdag aften.

- Vi er Britneys største fans! Lige siden vi blev født, har vi hørt hendes musik og elsket hende, lyder det fra hele klumpen af popprinsessens store beundrere.

Størstedelen er mellem 17 og 21 år, de fleste er piger, men der er også et par drenge ved bordet samt to 'mænder' et sted på pladsen.

Den ene af de to fædre, "Brian Basse", render også rundt med den lyserøde Britney-trøje på. Han er langturschauffør og næsten ligeså dedikeret fan som alle de unge mennesker, fortæller de.

- Alle der er af sted synes, hun er herregod! Også mænderne og dem på 45 år, lyder det fra bordet.

De har selv lavet t-shirtsene i anledning af koncerten. Der er et billede af en noget yngre Britney Spears for og bag på trøjen, og der er skrevet
De har selv lavet t-shirtsene i anledning af koncerten. Der er et billede af en noget yngre Britney Spears for og bag på trøjen, og der er skrevet "Britney Bitch" på fronten. Foto: Axel Schütt

Rene Dif er også ret cool

Selvom de har udnævnt sig selv til Danmarks største Britney-fans, er det deres første koncert med popikonet.

- Vi har gerne villet til andre koncerter, men vi har ikke måttet. Så vores Britney-mødom bliver taget i aften! Gruppen har allerede planlagt, hvordan de sørger for at komme til at stå forrest til koncerten, når hun går på klokken 23:15.

- Planen er, at vi går op og hører Mø og Kim Larsen for at få de gode pladser oppe foran. Vi skal stå forrest.

Målet er at røre hende, fortæller de. Ja, både hende og Rene Dif er endda velkomne i teltet bagefter, hvis det kunne friste.

- Rene Dif er nummer to. Britney er selvfølgelig nummer et, men han er fandme også cool, forklarer de efterfølgende om, hvorfor han også må få en plads i teltet.

Hun fester med Paris Hilton

Men Britney Spears er trods alt nummer ét. Det er ikke andre popikoner som Beyoncé eller Rihanna, og hvorfor det er sådan, er gruppen ret bevidst omkring.

- Britney fester med Paris Hilton. Hun er kikset nok til det, siger de og tilføjer: - Hun har været skaldet, hun har haft et break-down, hun har to børn - hun er bare ægte, forklarer de.

Det er dét, der går igen, når de fortæller om, hvorfor de er så store fans. Hun har været igennem så meget, hun er ægte og tør være sig selv, modsat mange af de andre sangerinder, synes de.

Merchandise-trøjer til mændene

Gruppen fra Nordsjælland har selv lavet deres matchende t-shirts til aftenens koncert. Men et par hundrede meter fra Bøgescenerne, hvor Britney Spears skal optræde, finder man en merchandise-bod, der har forskellige t-shirts og sweatshirts med store billeder af Britney.

- Når der kommer et par mandegrupper forbi senere, synes de nogle gange, at det er en skide god idé med matchende Britney Spears-trøjer. Og så skal de da have en hver! Men det plejer at være efter et par fadøl, fortæller kvinden bag disken.

Britney Spears går på klokken 23:15 på Bøgescenerne, og du kan læse avisens anmeldelse af koncerten i avisen senere.

Smukfests største Britney Spears-fans: Hun er kikset og ægte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce