Skanderborg-profil: Fælden smækkede når Sebastian Henneberg fik lov til at danse for meget med hofterne

Mathias Smed og Skanderborg havde godt fat i Århus Håndbold, men tabte lokalbraget 22-24. Foto: Ole Nielsen

Skanderborg-profil: Fælden smækkede når Sebastian Henneberg fik lov til at danse for meget med hofterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skanderborg Håndbold leverede en god forsvarsindsats, men kunne ikke tæmme de århusianske skytter fuldstændigt.

Håndbold: Skanderborg måtte lørdag eftermiddag forlade Ceres Arena som den tabende part, 22-24, i lokalbraget mod Århus Håndbold. De gik dog ikke ned uden en seriøs fight, hvor specielt forsvaret havde godt fat i det orangeklædte hjemmehold.

- Vi har en filosofi om, at vi gerne vil frem og banke til skytterne. Vores målmænd er rigtigt glade for at få afslutningerne fra fløjene og stregen. Nærskuddene. Derfor har vi et princip om, at vi skal frem til de her skytter. Vi ved jo også hvor godt skydende Århus er. Det er nogle kanonkonger de har på de backs. Det kunne vi også se i kontrafasens anden bølge i dag. De hamrede jo bolden i mål, hvis vi ikke kom frem, sagde Skanderborgs styrmand i forsvaret, Mathias Smed.

I store dele af kampen havde de godt fat i deres modstander, men i anden halvleg kunne de ikke stoppe Sebastian Henneberg eller få bolden forbi en godt spillende Jens Fredsgaard i århusianernes mål.

- Der var mange spilstop, hvor vi kom frem og fik stoppet dem. Vi holdt dem også nede på 24 mål, hvilket bestemt er godkendt. Der var dog enkelte gange, hvor vi blev for passive og en spiller som Sebastian Henneberg fik lov til at danse lidt med hofterne og sende bolden afsted. Dér klapper fælden altså, sagde Smed og fortsatte:

- Det var en kamp om nogle rigtigt vigtige point. Havde vi vundet, havde vi lagt afstand til dem og omvendt kunne de gå forbi os i tabellen med en sejr. Det var en kamp, der havde sit eget liv. Generelt er det er bare altid sjovt at spille mod Århus i de her kampe. Det kunne også mærkes i kulissen, hvor der virkelig var tryk på. Det var tydeligt at mærke, at vi ligger lidt højere i tabellen end normalt, sagde forsvarsdirigenten.

Skanderborgs næste store udfordring bliver onsdag aften på hjemmebane i Skanderborg Fælled i Santander Cuppens kvartfinale. Her venter Nordsjælland.

Skanderborg-profil: Fælden smækkede når Sebastian Henneberg fik lov til at danse for meget med hofterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce