Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rebekka har rod i Aarhus

Rebekka Koefoed (tættest på kunstværket) forklarer nogle af gæsterne om sit værk, der fortæller, at hun har rod i Aarhus. Foto: Jens Thaysen

Rebekka har rod i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

55 kunstnere viser deres forhold til Aarhus i Rådhushallen.

AARHUS: Rebekka Koefoed er født og vokset op i Aarhus, og selv om hun er 51 år, bor hun her stadig. Ja, hun har boet syv forskellige steder i byen.

Det er derfor, kunstneren har brugt et Aarhus-kort som baggrund for det kunstværk, hun har med på udstillingen "Mit Aarhus". Udstillingen åbnede mandag i Rådhushallen og kan ses til og med på fredag.

- Aarhus er min by, og jeg har sat knappenåle med røde hoveder de syv steder, jeg har boet, forklarer hun om værket, mens dagens første publikummer vandrer rundt og ser på, hvordan de i alt 55 kunstnere udtrykker deres "Mit Aarhus".

Over Rebekka Koefoeds kort hænger en rod fra en plante, og rammen er lavet af glasplader sat fast i metal. Der er tekster og mønstre på glasset, så ved nøjere eftersyn er kunstværket en oplevelse. Øverst på rammen står en figur, som roden går ud fra. Figuren er naturligvis hende selv.

- Ingen af værkerne må have titler, for det handler bare om "mit Aarhus" for hver enkelt, siger Rebekka Koefoed.

Hun har værksted hos Krapplakk på Oddervej i Højbjerg, hvor værkstedet er nabo til en anden kunstnergruppe, "Chokoladefabrikken".

 

Mit Aarhus
55 kunstnere fra gruppen "Åbne døre" viser deres værker med udgangspunkt i "Mit Aarhus", som er en hyldest til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.Udstillingen åbnede mandag og er åben til og mad fredag 24. marts, hver dag kl. 11-17. Gratis adgang.

Ikoniske værker brugt

Mange har brugt nogle af byens ikoniske bygninger som motiv, for eksempel kunstmuseet Aros med Olafur Eliassons regnbue på taget.

Særligt originalt er fire fotos fra pladsen ved det nu nedlagte hovedbibliotek i Mølleparken.

Anna Sylvester-Hvid har benyttet sig af sne på busterne, og det giver en helt special virkning på Henrik Pontoppidan (1857-1993), Harry Søiberg (1880-1954), Steen Steensen Blicher (1782-1848) og J. P. Jacobsen (1847-1885). Hver af dem har nærmest fået en hvid hat og en hvid trøje, kreeret af sneen.

Gæsterne kan også tage et kaffefilter og skrive et stykke prosa, som kunstneren Inge Dahl foreslår.

Otte af værkerne er skulptur, 47 er maleri, foto eller grafik.