Psykiatri i problemer: Ny redegørelse skaber dønninger i Aarhus

En ny redegørelse for situationen i psykiatrien i Aarhus får Venstre til at kræve hurtig handling. Rådmanden for området vurderer, at der allerede er gang i nødvendige initiativer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Psykiatri i problemer: Ny redegørelse skaber dønninger i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redegørelse for problemer i psykiatrien i Aarhus får Venstre til at kræve sagen behandlet i byrådssalen. Rådmand oplyser, at der arbejdes med at finde handlemuligheder til gavn for både den pressede økonomi og brugerne.

AARHUS: Der ser alvorligt ud.

Den konklusion drager Venstre af en ny redegørelse for den økonomisk pressede psykiatri i Aarhus Kommune.

For et par uger siden krævede Venstre redegørelsen, da der blev offentliggjort et underskud på 31 millioner kroner i kommunens psykiatri.

- Redegørelsen tegner et billede, der ser værre ud end forventet. Det giver ikke mening at vente med at reagere til budgetarbejdet i efteråret. Vi opfordrer den ansvarlige rådmand, Kristian Würtz (S), til at indstille sagen til byrådet, som kan drøfte økonomi og serviceniveau. Alternativt vil Venstre selv rejse sagen, siger Gert Bjerregaard (V), medlem af social- og beskæftigelsesudvalget i Aarhus Byråd.

Gert Bjerregaard (V) er medlem af Aarhus Byråds social- og beskæftigelsesudvalg. Han er dybt bekymret for forholdene i Aarhus Kommunes psykiatri. Arkivfoto
Gert Bjerregaard (V) er medlem af Aarhus Byråds social- og beskæftigelsesudvalg. Han er dybt bekymret for forholdene i Aarhus Kommunes psykiatri. Arkivfoto

Fokuseret rådmand

Sidste år brugte Aarhus Kommune 478 millioner kroner på at drive psykiatrien.

Dermed blev budgettet sprængt med 31 millioner kroner, og ifølge den ny redegørelse bunder det først og fremmest i flere borgere med behov for hjælp.

Rådmand Kristian Würtz oplyser, at der arbejdes med nye modeller for driften af Aarhus Kommunes psykiatri. De bliver til i et samarbejde mellem området for sociale forhold og beskæftigelse samt borgmesterens afdeling.

- I denne måned er der regnskabsfremlæggelse i byrådet, og i den forbindelse kan byrådsmedlemmerne knytte kommentarer til situationen omkring psykiatrien. På et senere tidspunkt vil en dybere analyse med handlemuligheder blive præsenteret. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har fuldt fokus på situationen og er optaget af så hurtigt som muligt at finde løsninger, forklarer Kristian Würtz.

Rådmand Kristian Würtz (S) samarbejder med borgmester Jacob Bundsgaards (S) afdeling om initiativer, der kan gavne den kommunale psykiatri. Arkivfoto
Rådmand Kristian Würtz (S) samarbejder med borgmester Jacob Bundsgaards (S) afdeling om initiativer, der kan gavne den kommunale psykiatri. Arkivfoto

Venstre undrer sig

Kristian Würtz er ikke overrasket over indholdet af redegørelsen.

Ifølge rådmanden har problematikkerne i månedsvis været under luppen i afdelingen for sociale forhold og beskæftigelse.

Men Venstre undrer sig over mangel på handling i forbindelse sidste års opbygning af et budgetminus på 31 millioner kroner i psykiatrien.

- Vi taler om nogen af de allersvageste mennesker i Aarhus, og dem må vi ikke lade i stikken. Der er brug for hurtig handling, vurderer Gert Bjerregaard.

Kristian Würtz peger på, at der ikke findes nemme løsninger.

- Det må ingen forestille sig. Vi er del af en national problematik, hvor øget tilgang til psykiatrien og borgerens krav på behandlingstilbud presser økonomien hårdt. Det er ikke noget, som vi kan spare os ud af, vurderer rådmanden.

Psykiatri i problemer: Ny redegørelse skaber dønninger i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce