Politihunde på jagt i nat: 18-årig slog alarm, da litauere lyste med lommelygter

Politihunde snusede sig frem til to litauiske mænd, som trykkede sig i en budskads. De menes at have været på spil ved en ejendom nær Skanderborg, og i en bil blev der fundet en liste med adresser i Skanderborg og Løsning - formentlig adresser på kommende mål for indbrud. Arkivfoto: Niels Svalebøg

Politihunde på jagt i nat: 18-årig slog alarm, da litauere lyste med lommelygter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd fanget efter jagt over otte kilometer. I en bil fandt betjente en liste med adresser, hvor tyvene formentlig havde planer om at bryde ind.

Horsens: Takket være en 18-årigs alarm og politihundes skarpe snuder, lykkedes det natten til søndag politiet at fange to formodede tyve.

Mændene blev anholdt, efter de blev opdaget under det, der lignede optakten til et indbrud i en villa i Gram nær Skanderborg.

Her var en 18-årig mand, der er søn af husets ejere, alene hjemme. Klokken var omkring 1.30, da han via et overvågningssystem opdagede, at der gik to mænd rundt omkring huset og lyste med lommelygter.

Den unge mand kontaktede på telefon sine forældre, som bad ham slå alarm til politiet. Det gjorde han, og samtidig blev der tændt lys ved boligen, hvilket fik tyvene til at stikke af.

Jagt over otte kilometer

Da betjente med politihunde nåede frem, optog de forfølgelsen, oplyser politikommissær Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi, og efter en jagt, der strakte sig over otte kilometer, lykkedes det hundene at opsnuse to litauiske mænd, der trykkede sig i et budskads.

De blev anholdt uden større dramatik, og samtidig kunne betjentene forbinde de to personer til en litauisk indregistreret bil, der blev fundet i nærheden, fortæller politikommissæren.

Fundet af bilen skærpede mistanken om, at de to mænd ikke bare var på sightseeing i det østjyske område.

Liste med adresser

Blandt andet fandt betjentene en liste med adresser i Skanderborg og Løsning, som man formoder var mål for flere indbrud.

Derudover var der værktøj, elefanthuer og effekter, som menes at være koster fra andre tyverier, i bilen, oplyser Jesper Duus.

De to mænd, en på 31 år og en på 29 år, blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, der valgte at varetægtsfængsle dem.

Politihunde på jagt i nat: 18-årig slog alarm, da litauere lyste med lommelygter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce