Østjysk rugbrødsvrede: Kunde kastede brød efter ekspedient

Lagkagehuset er havnet i en regulær shitstorm. Kunder synes ikke, at Langenæs Bageriets Aros-rugbrød smager af ret meget efter, at bageriet blev overtaget af Lagkagehuset.

Østjysk rugbrødsvrede: Kunde kastede brød efter ekspedient

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden Lagkagehuset overtog Langenæs Bageriet er skuffelsen over smagen på det populære Aros-rugbrød bare vokset og vokset.

AARHUS: Langenæs Bageriets Aros-rugbrød har - eller rettere havde - masser af fans. Mennesker, der gerne kørte langt for at købe rugbrøddet med den svampede konsistent og særligt maltede smag.

Men siden Lagkagehuset overtog både Langenæs Bageriet og Aros-rugbrøddet, er tilfredsheden med Aros-rugbrødet pludselig til at overskue.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Jeg troede, jeg havde fået et forkert brød med hjem første gang, jeg købte det, fordi det var helt anderledes i farve, smag og konsistens. Det var tørt og kedeligt og uden smag. Ligesom et poserugbrød fra et supermarked, siger Betina Blokager Olsen til TV2 Østjylland.

Mens andre fans af Aros-brødet raser på Lagkagehuset Langenæs, gik en enkelt helt over stregen.

I drive-in-bageriet på Grenåvej kylede han simpelthen et rugbrød ind gennem lugen.

Samme opskrift

Hos Lagkagehuset kommer den voldsomme utilfredshed bag på Anne Mette Buus, der er leder af brand- og produktmanagement hos Lagkagehuset.

Opskriften på Aros-brødet er nemlig nøjagtigt den samme som inden 1. september 2018, da Lagkagehuset overtog Langenæs Bageriet.

- Men surdej smager forskelligt, og det er vores vurdering, at det er vores surdej, der gør, at de mest loyale Aros-rugbrød-fans kan smage forskel, siger Anne Mette Buus til TV2 Østjylland.

Østjysk rugbrødsvrede: Kunde kastede brød efter ekspedient

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce