Ny fartrazzia i Aarhus Vest: Narkobilist kørte 144 km/t og tvang politiet på længere biljagt

Politiet havde travlt fredag aften i Aarhus Vest, hvor der blev stanget bøder ud på stribe. Foto: Morten Stricker

Ny fartrazzia i Aarhus Vest: Narkobilist kørte 144 km/t og tvang politiet på længere biljagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En anden bilist havde i forvejen 18 verserende sager om klip i kørekortet og otte sigtelser for narkokørsel.

AARHUS: En større færdselsindsats fra Østjyllands Politi fandt igen sted i det vestlige Aarhus.

Fredag aften var færdselsafdelingen og lokalpolitiet i Aarhus Vest til stede i tidsrummet 16.00 til 24.00, hvor det blev til adskillige sager.

En af sagerne handlede om en 27-årig mandlig bilist, der nåede op på 144 km/t på en strækning, hvor man må køre 70.

Politiet måtte ud på en længere biljagt efter vedkommende, der undervejs fik skrabet fire sigtelser sammen. Han er sigtet for bevidst at køre over for rødt lys, for manglende tegngivning, for ligeudkørsel fra svingbane og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Desuden viste det sig, at manden var påvirket af narkotika, og samlet set betød det, at han fik inddraget førerretten på stedet.

Havde otte sigtelser for narkokørsel

Det var ikke den eneste bilist, der fik inddraget kørerkortet fredag. Politiet stødte nemlig ind i en 21-årig bilist, som man i forvejen kender lidt for godt.

Den 21-årig mand blev taget i at køre 108 km/t på Silkeborgvej, hvor man kun må køre 50 km/t, men det er langt fra første gang, at han bliver tilbageholdt af politiet. Manden har blandt andet 18 verserende sager om klip i kørekortet og otte sigtelser for narkokørsel, fortæller Østjyllands Politi.

Men hvad kan man gøre for at stoppe sådan en bilist i at gøre det igen?

- I de rigtige grove tilfælde kan vi inddrage føreretten på stedet. Det var, hvad vi gjorde i dette tilfælde, fortæller leder af færdselsafdelingen, Amrik Chadha.

- Vi kan kun konfiskere bilen, når der er faldet en dom, og hvis personen er ejer af køretøjet. Nu er manden sigtet, og det er op til anklagemyndighederne og en dommer at tage stilling til straffen, siger Amrik Chadha

Derudover gav aftenen også:

  • Seks betingede frakendelser af kørekortet på grund af for høj hastighed
  • Fire klip i kørekortet på grund af for høj hastighed
  • To blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden
  • Tre øvrige sigtelser for henholdsvis brug af mobiltelefon, fejl og mangler på bilen og manglende forsikring

Ny fartrazzia i Aarhus Vest: Narkobilist kørte 144 km/t og tvang politiet på længere biljagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce