Nu ryger anti-terror betonklodserne på Stadion Allé

Så er det slut med permanent at skulle køre zig-zag ad Stadion Allé ved Ceres Park: Tirsdag fjerner kommunen betonklodserne og resten af anti-terror-chikanerne der.Foto: Jens Thaysen

Nu ryger anti-terror betonklodserne på Stadion Allé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chikaneanlæggene forsvinder som fast inventar på Stadion Allé. Ved Tivoli Friheden og i Ryesgade bliver de nuværende betonklodser erstattet med permanente - og helt sikkert pænere - løsninger.

AARHUS: Aarhus Kommune fjerner tirsdag det midlertidige chikaneanlæg - terrorsikringen - ved Ceres Arena. Fremover vil der ved større arrangementer blive sat andre foranstaltninger op.

Beslutningen om at fjerne betonklodserne på Stadion Allé og Marselisborg Grønnevej er truffet i samråd med Østjyllands Politi.

- Vi vil gerne sørge for, at sikkerheden er i orden og samtidigt genere borgerne mindst muligt, og det synes vi lykkes bedre uden de nuværende, midlertidige chikaneanlæg, som har virket generende for mange af de trafikanter, der færdes i området til dagligt, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Fremover bliver det Ceres Park, der i samarbejde med Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen skal vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er behov for i forbindelse med superligakampe og andre større arrangementer. Og Ceres Park skal selv sørge for, at det er på plads.

Med garanti pænere

Ved Arenaen fjerner kommunen derimod ikke bare betonklodserne - den laver også en permanent løsning. Det samme sker ved Tivoli Friheden og i Ryesgade.

- Præcis hvilke løsninger, det ender med, ved vi ikke endnu. Det afhænger af, hvor mange penge byrådet vælger at bruge på permanente chikaneanlæg. Under alle omstændigheder skal det nok blive pænere, end det er i dag, siger Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø.

Han oplyser, at arbejdet går i gang, så snart byrådet har bevilget pengene til det og forventer, at de nye - og pænere - chikaneanlæg vil være på plads i bybilledet i løbet af foråret og forsommeren.

Udover de permanente chikaner er det derudover også planen at investere i flytbare chikaner, der kan tages i brug ved større arrangementer andre steder i byen.

Nu ryger anti-terror betonklodserne på Stadion Allé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce