Mere tryghed og færre indlæggelser: 14 særlige sygeplejersker skal på banen i Aarhus

I Aarhus Kommune skal 14 nyansatte sygeplejersker med særlig viden hjælpe med at bygge broer mellem forskellige aktører på sundhedsområdet. Arkivfoto

Mere tryghed og færre indlæggelser: 14 særlige sygeplejersker skal på banen i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Kommune reserverer syv millioner kroner til specialsygeplejersker. De skal blandt andet lette århusianernes overgang mellem behandlinger på hospitaler og kommunal pleje.

AARHUS: 14 nye sygeplejersker med særlig uddannelse skal forebygge indlæggelser og skabe større tryghed hos især ældre mennesker i Aarhus.

Forligspartierne bag Aarhus Kommunes seneste budget er blevet enige om at reservere syv millioner kroner til at ansætte specialsygeplejerskerne.

Ansættelserne skyldes ikke mindst, at flere og flere opgaver flyttes fra hospitaler til kommuner.

- Når der flyttes mange opgaver fra hospitalet til kommunen, øger vi naturligvis antallet af specialsygeplejersker. Der er nemlig meget at holde styr på for især de ældre borgere, når de er ramt af sygdom og ofte fejler flere ting på samme tid. Derfor har sygeplejerskerne en specialuddannelse til at styrke forebyggelsen og behandlingen af borgerne i kommunen, siger Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Partierne bag forliget
Forligspartierne bag budget 2019 i Aarhus Kommune har afsat syv millioner kroner til ansættelser af 14 sygeplejersker med særlig viden.Partierne bag forliget er Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, de radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Det Konservative Folkeparti.

Vigtig sammenhæng

De 14 specialsygeplejersker bliver fordelt i Aarhus Kommunes lokalområder under Sundhed og Omsorg.

Specialsygeplejerskerne har taget en særlig overbygning på den almindelige uddannelse til sygeplejerske. Der er syv typer efteruddannelse, og varigheden varierer fra 30 uger til halvandet år.

Specialsygeplejersker vil med deres viden og kompetencer hjælpe med at sikre borgerne bedre sammenhæng mellem forskellige aktører på sundhedsområdet.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette vil betyde en stor forbedring for mange borgere. Mange borgere vil kunne undgå indlæggelse, og overgange mellem egen læge, kommune og region vil blive bedre, vurderer Lone Hindø (S), formand for Aarhus Byråds udvalg for sundhed og omsorg.

Gode leveår

Ifølge Aarhus Kommune lever borgerne længere og længere.

- Men det er ikke nødvendigvis ekstra år uden sygdom. Derfor er det dejligt, at vi kan sætte ind med ekstra kompetencer. Specialsygeplejersker kan finde tidlige tegn på sygdom, så det kan tages i opløbet, og borgere kan undgå at blive indlagt. Forhåbentlig kan ekstra levetid blive til flere gode leveår, siger Jette Skive.

Mere tryghed og færre indlæggelser: 14 særlige sygeplejersker skal på banen i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce