Klap nu i, når musikken spiller: Northside deler hold-kæft-bolsjer ud

Der danses, festes og lyttes under Northsides koncerter - men angiveligt småsnakkes der også alt for meget til gene for både gæster og musikere. Arkivfoto: Flemming Krogh

Klap nu i, når musikken spiller: Northside deler hold-kæft-bolsjer ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Northside og Hifi Klubben er gået sammen om at få festivalgæster til at stoppe deres sniksnak under koncerterne.

AARHUS: Med de sædvanlige, enkelte undtagelser kan vi alle sammen godt finde ud af at være stille i teatret, i Musikhuset og i biografen. Det kniber tilsyneladende noget mere, når musikken spiller ved udendørs koncerter.

Sidste år var det et af de store samtaleemner efter Northside, hvor både anmeldere og gæster brokkede sig over sniksnakkende festivalgæster, der ødelagde musikoplevelserne.

I år er festivalen derfor gået i partnerskab med Hifi Klubben, og sammen kommer de to med opfordringen: "Just listen". Og med opfordringen følger et godt, gammeldags hold-kæft-bolsje, der deles ud på festivalpladsen.

- Vi vil gerne lave lidt sjov nudging med et bolsje og en positiv dialog om noget, vi alle kan blive enige om. At koncerter og festivaler er steder, hvor man skal give sig hen til oplevelsen og bidrage til en positiv stemning, så alle kan få nogle fantastiske musikalske oplevelser, siger talsmand for Northside, John Fogde i en pressemeddelelse.

Når man stiller sig blandt andre musikelskere til en koncert, opfordrer vi til, at man tager et aktivt valg om at give koncerten sin fulde opmærksomhed og lytte efter.
Ditte Sohn Mikkelsen, marketingschef i Hifi Klubben

Ingen løftede pegefingre

Partnerskabet mellem Northside og Hifi Klubben er nyt, og begge er enige om, at det er af den slags, som giver værdi for begge parter - såvel som for deltagerne på festivalen.

- Med en opfordring til festivalgængerne om at lytte mere ligger partnerskabet i helt naturlig forlængelse af vores brandposition, siger marketingschef i Hifi Klubben, Ditte Sohn Mikkelsen.

- Vi vil gerne sætte fokus på problematikken på en sjov måde og med et glimt i øjet minde folk om, at de skal huske at lytte og nyde musikken. Vi løfter ikke pegefingeren. Der skal være masser af plads til at hygge og snakke på en festival. Men når man stiller sig blandt andre musikelskere til en koncert, opfordrer vi til, at man tager et aktivt valg om at give koncerten sin fulde opmærksomhed og lytte efter. Både for egen og andres skyld, siger hun.

Begge parter håber at opfordringen på årets festival vil skabe ringe i vandet

- Det handler ikke kun om Northside, men er en udfordring for alle danske festivaler og spillesteder. Derfor håber vi med denne kampagne at kunne sende et positivt signal om, at vi tager debatten seriøst, og forhåbentlig kan vi sammen med HiFi Klubben være med til at påvirke til en holdningsændring, siger lyder det fra John Fogde.

"Just Listen" kommunikeres via sociale medier som en positiv opfordring til alle deltagere allerede inden festivalen starter. Og budskabet vil løbende blive kommunikeret fra scener og storskærme under hele festivalen, oplyser Northside.

Klap nu i, når musikken spiller: Northside deler hold-kæft-bolsjer ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce