I dødens nærvær


I dødens nærvær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstillingen "Embalmed" på Kunsthal Aarhus er en foruroligende og smuk udstilling om dødens uundgåelighed.

AARHUS: Det er en lidt halvslidt floskel, at døden lurer under overfladen i al god kunst. Men som titlen "Embalmed" antyder, lurer døden ikke blot under overfladen - den er er allestedsnærværende i belgiske Berlinde De Bruyckeres værker. Og det virker!

Tre monumentale værker fordeler sig i Kunsthallens overetage. Et værk i hvert rum, hvor der gives god plads og ro, til at meditere over livets forgængelighed. Mest iøjnefaldende er værket No Life Lost II, hvor tre udstoppede heste er arrangeret i en stor glasvitrine. Men også udstillingens to øvrige værker er fulde af saft og kraft.

Livet og døden

Især de stablede hestekroppe i udstillingens hovedværk vækker associationer i retning af 1600'tallets hollandske stillebentradition, hvor de opstillede tableauer - ofte af mad og andre letfordærvelige ting  - skulle få beskueren til at erindre livets forgængelighed, og dødens uundgåelighed: Det såkaldte "memeto mori" - "husk at du skal dø".

Men netop opstillingen af døde dyrekroppe peger også i retning af en anden billedtradition: Jagttrofæet, som vi både kender fra traditionel jagt, men også krig (betænk f.eks. de ubehagelige opstillinger af fanger  fra Abu Ghraib-fængslet under Irakkrigen), hvor mennesket underlægger sig naturen eller den sejrende triumferer over de besejrede.

Og selve arrangeringen i en glasvitrine trækker både referencer til videnskabelige præparatsamlinger og den katolske kirkes relikvieskrin. Det er med andre ord et komplekst og sammensat forhold imellem mennesket og naturen, der kommer til udtryk i De Bruyckeres kunst.

Mennesket og naturen

Selve materialevalget, der ofte involverer voks og pels, har noget nærmest ritualistisk over sig, og det er nærliggende at drage paraleller til den tyske kunstner Joseph Beuys, hvis kunst lod sig inspirere af den tidligere Luftwaffepilots oplevelser i den Sibirske vildmark, efter hans fly var blevet skudt ned der under 2. Verdenskrig. Pels, dyrefedt og lignende materieler fra stammens shamanistiske ritualer gjorde stort indtryk på kunstneren, og blev et centralt omdrejningspunkt for en stor del af hans kunstneriske virke.

De Bruyckeres kunst har samme ritualistiske sensibilitet i forhold til materialerne, der blandes og integreres på fascinerende vis. Et lokale dominreres af værket Embalmed-Twins, der synes at være voksafstøbninger af træstammer. Stammernes voksoverflade synes næsten transparent, og minder om blodfattig menneskehud, der omskutter træets krop. Det er både stærkt og urovækkende.

Embalmed er måske ikke den lettest tilgængelige udstilling, og på formidlingsfronten kunne man måske godt ønske sig at der var lidt mere "kød" på. Men når det så er sagt, er Embamed alt i alt en fasinerende udstilling med en spændende kunstner, der på fornem vis afrunder et glimrende udstillingsprogram for kulturhovedstadsåret på Kunsthallen.

 

I dødens nærvær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce