Food Festival med kødløs genbo: Protestaktion mod dyreudnyttelse

Ulrik Myrtue og et par håndfulde kollegaer fra Vegan Change står i protest foran Food Festival både fredag, lørdag og søndag. Foto: Jens Thaysen

Food Festival med kødløs genbo: Protestaktion mod dyreudnyttelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Food Festival trækker i disse dage gæster til i titusindvis, som på vej ind mødes af en protestaktion mod dyreudnyttelse.

AARHUS: Der er både vegetariske og veganske indslag på dette års Food Festival, men mad fra dyr fylder på festivalpladsen som ude i det daglige liv langt størstedelen.

Det ønsker aktivistgruppen Vegan Change - vegansk forandring - at lave om på, og derfor har omkring 20 personer fra gruppen taget opstilling på hjørnet af Kongevejen og Strandvejen over for festivalens indgang, hvorfra de forsøger at oplyse og at få de forbipasserende i tale.

- Vi kæmper for dyrerettigheder, og vi ser Food Festival som en god anledning til at komme ud med vores budskab på. Budskabet er at lade være at spise dyrene og det, vi kan få ud af dem - generelt at lade være at udnytte dyrene, fortæller talsmand Ulrik Myrtue.

- Hvorfor er I ikke med på selve festivalen i stedet?

- Fordi vi ikke laver mad, men er her for at lave en traditionel protest. Jeg ved, der er vegansk mad på festivalen, og for dem passer det jo perfekt at være derinde, men ikke for os. I starten stod vi noget tættere på indgangen på offentlig grund, men politiet flyttede os herover, hvorfor ved vi egentlig ikke.

- Er meningen at man skal gå på festival med dårlig samvittighed?

- Det styrer man selv. Men har man dårlig samvittighed, er der jo nok en grund til det. Det kan vi oplyse om, hvordan man kan lave om på. For det er da træls at gå rundt med dårlig samvittighed, men så kan man jo bare ændre sin måde at leve på.

- Hvordan reagerer folk?

- Sådan lidt halvt af hvert, hældende mest mod negativt. Men vi kan næsten ikke protestere mere stille og roligt, og vi generer på ingen måde dem, som ikke vil tage imod vores budskab. Mange tror, de ved, hvad det handler om, men jeg tror, at de ofte er forudindtagede og derved misser mange af vores pointer.

Protesten fortsætter både lørdag og søndag under Food Festival.

Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen

Food Festival med kødløs genbo: Protestaktion mod dyreudnyttelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce