Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Food Festival er klar til et ordentligt skud madglæde

Langbordet med plads til hundredvis af spisende er ved at blive bygget op på Tangkrogen. Foto: Axel Schütt

Food Festival er klar til et ordentligt skud madglæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart er det tid til den sjette Food Festival på Tangkrogen - i år større end nogensinde.

AARHUS: 45.000 kvadratmeter med 12 forskellige universer og flere end 120 arrangementer. Det er, hvad der venter på Tangkrogen, når den sjette Food Festival løber af stablen fra fredag 1. til søndag 3. september.

Som festivalnavnet antyder, handler det hele om mad. Madens trends, fremtid, tilblivelse, smag, forskning, tilberedning og råvarer. Det hele pakket ind i en farverig og underholdende kulisse lidt som en musikfestival, hvor man køber sig adgang, får armbånd på og så er der ellers frit valg og fri leg på stort set alle hylder.

Bag festivalen stå Food Organization of Denmark, der fik ideen, da den i sin tid lavede et arrangement med Noma, hvor der var inviteret publikum.

- Når så nørdet, ment positivt, et arrangement kan trække publikum til, må vi også kunne lave en hel festival om mad, der kan trække masser af folk til. Sådan tænkte vi, og sådan opstod ideen. Vi undersøgte mulighederne for en placering, og i Aarhus var der så stor begejstring, at vi slet ikke var i tvivl, fortæller festivaldirektør Anna Lund.

Festivalen fik startstøtte fra både regionen og kommunen, og i 2012 blev dørene åbnet til den første festival, som ifølge Anne Lund var en øjeblikkelig succes.

- Der var 15.000 besøgende, og det har jo udviklet sig til flere end 31.000 sidste år. Det har bare på alle måder vokset sig større og større, men i sidste ende er det ikke antallet af besøgende, der gør mig glad, men derimod de besøgendes oplevelser. Jeg står altid selv en times tid ved udgangen for at tale med folk, og når jeg hører og ser deres glæde, ved jeg, vi har ramt rigtigt. For målet er netop at skabe madglæde - at folk skal blive mætte herude, men gå sultne hjem efter mere til gavn fordem selv og for alle, der noget med mad at gøre, siger hun.

Food Festival
Etableret i 2012 på Tangkrogen i AarhusAntal besøgende: 1. år ca. 15.000 / 5. år ca. 31.000

Festivalen er inddelt i 12 områder med et utal af smagsprøver og oplevelser og desuden en række workshops og arrangementer på blandt andet Kokkescenen.

De 12 områder er:

1. Danmarks Spisekamre

2. Fra Dyr til Bord

3. Havet

4. Kokkescenen

5. Korn og Søde Sager

6. Mad for Børn

7. Madeksperimentariet

8. Madværkstedet

9. Nordiske Dråber

10. Planteriget

11. World of Food

12. Workshops og Foredrag

Arrangør: Food Organization of Denmark (FOOD)

Læs Mere: www.foodfestival.dk

 

 

Nyheder er et must

Food Festival fokuserer normalt på Norden, men i anledning af at Region Midtjylland og Aarhus er blevet Europæisk Gastronomiregion og Europæisk Kulturhovedstad 2017, er der i år mere fokus på mad fra hele verden. Konceptet bag festivalen er netop, at hvert år skal byde på nyt. Ikke blot på pladsen, men også blandt alle deltagerne.

- Der skal altid være nye produkter med nye fortællinger, så vi kan vise udviklingen fra år til år. Og det er ikke bare produkter på en tandstik som i et supermarked, men smagsprøver med en fortælling bag. Det kan være rødbedeproducenten, der står med jord under neglene, mens en forsker måske viser, hvordan man er kommet frem til den nye type med så flotte ringe. Og det skal altid være menneskene bag - ikke et eller andet event-team. Vores 12 universer skal tilsammen indeholde hele fødevarebranchen lige fra de helt store spillere til småproducenterne og fra hummerfolket på Læsø til havbiologer - sådan så vi får et her og nu-billede på hele fødevareområdet, konstaterer Anna Lund.

Udover smagsprøver og fortællinger om nye og kommende produkter består Food festival af flere end 120 arrangementer lige fra DM i hotdog til fødevaredebatter og en lang række workshops samt festivalens svar på Roskilde Orange Scene, Kokkescenen.

- Gastronomi godt kan være lidt højpandet og elitært, og derfor er det vigtigt for mig at få det hele ned på jorden og formidle det. Og gerne lidt underholdende, for ellers får man ikke madglæden ind i folk. Derfor er designet og konceptet, som det er: Oplevelser med hygge, farver, lys og musik, som samlet sørger for et ordentligt skud madglæde, lyder det fra Anna Lund.

Food festival har næsten 1000 frivillige og er Nordens største madfestival målt på antallet af betalende gæster.

Brødtekst

Brødtekst