Fire optrædener på én aften: Nephew spiller gratis releasekoncerter på taget af Aros

Nephew er - i skikkelse af den århusianske sangerinde Marie Højlund - blevet et medlem rigere. Før hun blev det sjette Nephew-medlem, slog hun blandt andet sine folder i hedengangne Tiger Tunes og Marybell Katastrophy. Foto: Michael Boe Laigaard

Fire optrædener på én aften: Nephew spiller gratis releasekoncerter på taget af Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nephew har valgt en utraditionel kulisse til bandets næste release-event: Bandet spiller fire gratis mini-koncerter på taget af kunstmuseet Aros.

KULTUR: Da Nephew i efteråret 2017 annoncerede et comeback efter fem års tavshed, tog det under et døgn at sælge samtlige billetter til to store koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen senere på året.

Derfor gælder det nok også om at have en fornuftig internetforbindelse og være hurtig på fingrene, når de gratis billetter til bandets seneste påhit bliver frigivet på torsdag klokken 10.

26. april udkommer EP'en 'Forår - i - Ring', og det markerer bandet med en gratis koncert på taget af Aarhus; nærmere bestemt under regnbuen på kunstmuseet Aros. Ja, faktisk er der tale om fire minikoncerter i rap, hvor Nephew vil løfte sløret for tre nye sange: 'Tropper', 'Frankenstein (I Ring part 1)' og bandets nyfortolkning af Kaj Munks klassiker 'Den Blå Anemone'.

Release-eventen er en leg med det kommende albums ring-tematik, og Nephew vil opføre de tre nye sange live stående i ring på taget af Aros, mens publikum kan bevæge sig rundt om bandet i Olafur Eliassons berømte Your Rainbow Panorama og lytte til musikken gennem hovedtelefoner.

Nephew er i øvrigt i gang med en firetrins-raket af EP'er, der alle peger frem mod det kommende album 'Ring - i - Ring'. EP'erne udgives i takt med årstidernes skiften.

Der er som nævnt fri entre til koncerterne på Aros. Billettere frigives torsdag klokken 10.00 via dette link.

Fire optrædener på én aften: Nephew spiller gratis releasekoncerter på taget af Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce