Fik besked om sin fars død ved et tilfælde: Hjemmeplejen informerede ikke de pårørende

52-årige Marianne Laursen er vred og ked af det, over den måde deres familie blev informeret om faderens død. Men det er ikke rettet mod personalet, mere mod de dårlige arbejdsvilkår, der gør, at de ikke har tid til nærvær. - Jeg har set, hvor presset hjemmeplejens personale er. Jeg har dem askegrå i hovederne over at have så lidt tid med borgerne, siger hun. Foto: Axel Schütt

Fik besked om sin fars død ved et tilfælde: Hjemmeplejen informerede ikke de pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var et tilfælde, at Marianne Laursen fik besked om sin fars død. Brandvæsenet skulle fjerne en elektronisk lås på faderens dør, som man altid gør, når en person er gået bort, fik hun at vide i telefonen. Hjemmeplejen havde ikke informeret om, at faderen var fundet død i sit hjem dagen forinden.

AARHUS: Der lå en besked på Marianne Laursens telefonsvarer, da hun, i sin frokostpause en tirsdag middag i december, tjekkede sin mobil.

Det var Østjyllands Brandvæsen, der havde forsøgt at få fat på hende. De skulle fjerne en elektronisk lås, der hang på døren til hendes fars hjem i Hasselager, lød det i beskeden. Men den lås skulle da ikke fjernes, tænke Marianne Laursen, den havde de i lang tid bøvlet med at få tilkendt.

- Jeg forstod ikke hvorfor, så efter at have talt med brandvæsenet, ringede jeg til min fars faste kontaktperson, og hun forklarede mig bare, "at man jo altid fjerner låsen, når de ikke er her mere", siger Marianne Laursen, der stadig ikke forstod, hvad der foregik.

- Ja, havde jeg ikke fået besked?, spurgte kontaktpersonen mig. Øh, om hvad? De fandt din far død i går morges, sagde hun så.

Det havde Marianne Laursen ikke fået af vide. Hun vidste ikke, at hendes 73-årige far var fundet død dagen forinden, og at hjemmeplejen i mellemtiden havde underrettet politi, brandvæsen og kontaktperson, men ingen i hendes fars familie.

- Jeg var pænt gal og ret chokeret over den måde, jeg fik det af vide på. Hvorfor havde ingen kontaktet mig?!, siger Marianne Laursen, der til dagligt arbejder som virksomhedskonsulent på jobcenteret i Aarhus. Hun har selv arbejdet som social- og sundhedsassistent.

Det virker lidt som om, at de forskellige instanser i kommunen slet ikke samarbejder og ikke ved, hvem der gør hvad
Marianne Laursen
Familien har tidligere oplevet, at der var dårlig kommunikation mellem dem og hjemmeplejen. Engang blev hendes far indlagt på intensiv, uden nogen i familien fik det af vide. Derfor har der flere gange været problemer med samarbejdet, siden faderen fik tilkendt fuld hjemmepleje i 2015. Foto: Axel Schütt
Familien har tidligere oplevet, at der var dårlig kommunikation mellem dem og hjemmeplejen. Engang blev hendes far indlagt på intensiv, uden nogen i familien fik det af vide. Derfor har der flere gange været problemer med samarbejdet, siden faderen fik tilkendt fuld hjemmepleje i 2015. Foto: Axel Schütt

Hvem har ansvaret?

Da de efterfølgende talte med en række fagfolk om, hvem der havde ansvaret for at informere de pårørende, var der forskellige opfattelser af det, fortæller Marianne Laursen.

- Kontaktpersonen var overbevist om, at det var politiets opgave at give de pårørende besked. Men så var der gået noget galt i deres kommunikation, for politiet bankede først på min brors dør tirsdag eftermiddag for at underette ham - altså, halvandet døgn efter min far var død, siger hun.

Hjemmeplejen fastholdt dog, at det var politiets opgave. Kapellet derimod, sagde, at der i dødsattesten var krydset af ved "ikke politi", så derfor var det ikke politiets opgave, men hjemmeplejens egen. Og det opsummerer meget godt, hvordan forløbet var, forklarer Marianne Laursen. Hele vejen igennem var der dårlig kommunikation og misforståelser.

- Det virker som om, at de forskellige instanser i kommunen slet ikke samarbejder og ikke ved, hvem der gør hvad, fortæller hun.

Da Marianne Laursen og familien ville se faderen for at tage afsked, vidste ingen, hvor han var henne. Kontaktpersonen vidste ikke noget, og omstillingen på Aarhus Universitetshospital kunne se, at han var død, men ikke hvor han var. Kapellet i Skejby bekræftede senere, at faderen var blevet indbragt om mandagen, men det var ikke sikkert, det var muligt at se ham, fortæller hun.

- Han havde ligget i kapellet i et døgn, så de fortalte, at de ikke vidste, hvordan han så ud. Senere fik jeg så et opkald, hvor de sagde: "Nu har jeg været nede og se til Jens, og han ser fin ud, så I kan godt se ham", siger hun:

- Min far hedder Ole.

Marianne Laursen er selv tidligere social og sundhedshjælper på et plejehjem i Favrskov - i dag arbejder hun som virksomhedskonsulent på jobcenteret i Aarhus Kommune - men hun undrer sig over, hvor mange der skal dø under uværdige forhold før rammerne ændres i sundhedsvæsenet, fortæller hun. Foto: Axel Schütt
Marianne Laursen er selv tidligere social og sundhedshjælper på et plejehjem i Favrskov - i dag arbejder hun som virksomhedskonsulent på jobcenteret i Aarhus Kommune - men hun undrer sig over, hvor mange der skal dø under uværdige forhold før rammerne ændres i sundhedsvæsenet, fortæller hun. Foto: Axel Schütt

Vred og ked af det

Heller ikke den interne kommunikation i hjemmeplejen viste sig at fungere særlig godt. Den øverste leder havde ikke fået besked om, hvad der var sket, og derfor hørte Marianne Laursen ikke fra hjemmeplejen, før hun selv rettede henvendelse med en klage om forløbet i begyndelsen af januar.

- Det føles, som om at i hjemmeplejen ved den ene hånd ikke, hvad den anden hånd laver. De taler i hvert fald ikke sammen, siger hun.

Familien blev derfor først indkaldt til et møde med hjemmeplejen en måned efter, hendes far var fundet død, hvor hjemmeplejen beklagede forløbet.Alligevel sidder Marianne Laursen stadig tilbage med en frustration og vrede, over den måde familien og hendes far er blevet behandlet på.

- Jeg er vred, og jeg er ked af det. Vi har gået en måned uden svar fra hjemmeplejen, uden svar på om han i sine sidste timer har ligget og vredet sig i smerte og uden svar på, hvad han er død af, siger hun.

Det går for stærkt

Der står nemlig ingenting i dødsattesten om årsagen til hendes fars død. Det eneste de ved er, at der har været en medarbejder ved ham om natten, så han er død i tidsrummet mellem klokken 03:00 og næste morgen, hvor han blev fundet. Ikke af hvad eller hvordan.

Man ser mange spøgelser, når man ikke får noget at vide i så lang tid, forklarer Marianne Laursen.

Vreden hun sidder tilbage med i dag, munder derfor ud i, hvor ringe en kommunikation, der har været internt mellem medarbejderne og eksternt til dem - men også at hendes far havde fuld hjemmehjælp, hvor hun adskillige gange har set, hvor dårlig tid og ringe arbejdsvilkår personalet har.

- Er effektiviseringerne gået ud over medmenneskeligheden? Går det så stærkt, at personalet ikke længere kan fuldføre deres arbejde? Det oplevede vi som familie på værst tænkelige måde, siger hun.

Fik besked om sin fars død ved et tilfælde: Hjemmeplejen informerede ikke de pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce