Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fartvild: Ung mand kørte 175 km/t på motorvejen - ugen før 156 km/t i byen

En ung mand toppede færdselspolitiets indsats i Aarhus Vest med 175 km/t på motorvejen. En del andre fik også klip i kørekortet. Foto: Scanpix

Fartvild: Ung mand kørte 175 km/t på motorvejen - ugen før 156 km/t i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ung mand røg fredag i fartfælden på motorvejen vest for Aarhus med 175 km/t. Ugen før snuppede politiet ham med 156 km/t på Ringvejen.

AARHUS VEST: Der er ikke meget kørekort tilbage hos en ung mand, der fredag røg i fartfælden, da politiet lavede færdselskontrol i det vestlige Aarhus - og motorvejen vest for byen. Han kørte 175 km/t på motorvejen, og ugen før, viste det sig, kørte han 156 km/t på Ringvejen i Aarhus.

Bødeblokken blev i det hele taget hevet frem en del gange, da Østjyllands Politi fredag aften var på færdselskontrol i det vestlige Aarhus, lyder det i politiets døgnrapport.

Blandt andet stoppede en patrulje en ung mand, der kørte 175 km/t på motorvejen. Da betjentene slog ham op i systemet, kunne de se, at nogle kollegaer havde standset den samme fartglade bilist en uge tidligere - her havde han kørt 156 km/t på Ringvejen i Aarhus. Det kostede ham foreløbigt endnu en sigtelse for ikke at overholde hastighedsbegrænsningen.

I alt foretog Østjyllands Politi fredag 38 sigtelser. Blandt andet disse:

  • Kørsel i frakendelsestiden (2)
  • Kørsel uden førerret (7), hastighed (4 klip)
  • Hastighed (5 fik betinget frakendelse)
  • Rødt lys (3 klip)
  • Gul/rødt lys (1)
  • Overhaling højre om (3 fik klip)
  • Håndholdt mobiltelefon (2)
  • Manglende sikkerhedssele (1)
  • Manglende forsikring (1)
  • Kørekort ej medbragt (4)
  • Manglende tegngivning (1)
  • Oplysningspligt (2)