Er pumaen løs? Et får er blevet skambidt i Gl. Rye

Er det en puma, der er på spil i Gl. Rye og omegn. Natten til mandag er et får blevet skambidt i området. Mystikken breder sig. Flere læsere har henvendt sig til Stiften.dk om, at de har lignende oplevelser. Foto: Scanpix

Er pumaen løs? Et får er blevet skambidt i Gl. Rye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et får er natten til mandag blevet skambidt i en indhegning tæt på, hvor en kvinde i weekenden mente, hun så en puma ved Gammel Rye. Flere mener at have set en puma.

GL. RYE: Mystikken breder sig for alvor i Gl. Rye. Natten til mandag er et får blevet skambidt og slæbt ud af en indhegning. Stort set dér, hvor en skovgænger, Marianne Westphall, i weekenden mente, hun så en puma.

Det skriver Midtjyllands Avis, som fra flere sider har fået bekræftet, at fåret er blevet skambidt af et andet dyr ved en indhegning ved Rodelundvej mellem Gl. Rye og Rye. Jorden hører egentlig til Rye Nørskov Gods, men det er for tidligt at sige, hvilket dyr der har nedlagt det skambidte får.

Spørgsmålet er, om der vitterligt er en puma på spil i Gl. Rye? Marianne Westphall fortalte forleden til Stiften.dk, at hun så et stort kattedyr på sin gåtur søndag eftermiddag.

Hun tog søndag en anden vej, end hun plejer, og den førte hende ind igennem en granplantage øst for byen, hvor hun fulgte nogle hjulspor. Og her fik hun altså øje på noget, hun ikke er vant til at se i skovene.

- Jeg kom hen mod en lysning, hvor der kom et stort kattedyr susende ud på stien foran mig, fortalte hun.

Marianne Westphall beskrev dyret som cirka 70 cm højt - eller lige over knæhøjde - gråbrun og med runde ører. Og så husker hun tydeligt halen, som var lang og lige, med tæt pels. Da dyret får øje på hende, går det hen mod hende og lægger sig ned, lidt som en kat gør det.

Redaktionen får flere tip om puma

Siden hun fortalte sin historie, har flere læsere henvendt sig til Stiften.dk. De mener også at have set en puma. For nogle går historien langt tilbage. For andre har de for nylig fået øje på et dyr, der minder om en puma. Gitte Tang Lorenzen har således meldt til politiet, at hun tror, et rovdyr er på spil i området, selv om det er en halv time derfra.

- På min gåtur i skoven ved Funder Ådal, hvor jeg bor, så jeg mandag et stort kattedyr løbe op ad en af skrænterne - min første indskydelse var, at det lignede en hunløve og jeg blev meget forskrækket. Jeg kunne hurtigt udelukke et almindeligt dyr som en ræv, kat eller hund. Jeg googlede los. Men sådan så den ikke ud. Min første indskydelse herefter var puma, fordi den havde den lange hale, tæt pels og katteørene, siger Gitte Tang Lorenzen.

- Og så grinede jeg lidt af mig selv, for de findes jo ikke i Danmark... men så googlede jeg kattedyr og kunne så se, at der var en dame, der har set et lignede dyr i Gl. Rye, som kun er en halv time fra, hvor jeg bor. Så blev jeg for alvor forskrækket og tænkte om den måske var undsluppet et sted fra. Jeg har derfor informeret politiet. Jeg ved ikke, om jeg tror på, det er en puma, men forskrækket blev jeg, fortæller Gitte Tang Lorenzen.

Ikke legesyg

Marianne Westphall fortalte om sin opolevelse, at dyret ikke virkede legesygt - men på vagt.

- Det var meningen at jeg skulle gå en lang tur - jeg havde taget madpakke med og alt muligt - men det turde jeg simpelthen ikke efter det, fortæller hun.

Århus Stiftstidende har haft kontakt til Naturstyrelsen Søhøjlandet og Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor man umiddelbart ikke har noget bud på, hvad det er for et dyr, Marianne Westphall mødte. Nærmeste zoologiske have, den i Givskud, melder samtidig om at de ikke mangler dyr fra deres anlæg.

Har du set et kattedyr, der ligner det, Marianne Westphall beskriver, i området omkring Gl. Rye? Så hører vi gerne fra dig. Skriv til redaktionen på red@stiften.dk.

Opdateres...

Er pumaen løs? Et får er blevet skambidt i Gl. Rye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce