Debat raser: Skal anti-terror betonklodser være bænke eller blomsterbede?

De nye bænker, der er placeret oven på anti-terror klodserne på Rådhuspladsen, har skabt debat. Nu skal det snart afgøres, hvordan klodserne rundt om i byen peppes op. Foto: Ravn

Debat raser: Skal anti-terror betonklodser være bænke eller blomsterbede?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus står overfor en terror-forskønnelse. Nu er de første betonklodser, der skal sikre byen, gjort til bænke. Genialt, siger nogle. Til grin, siger andre.

AARHUS: I løbet af de kommende uger skal Aarhus Byråd tage stilling til, hvordan byen terror-forskønnes: Alle er nemlig enige om, at betonklodserne ikke forskønner byen.

Foreløbig skaber et par klodser stor debat på blandt andet Facebook.

Som et forsøg har afdelingen Teknik & Miljø nemlig omformet nogle af anti-terror betonklodserne til bænke på Rådhuspladsen.

- Vi har i afdelingen nogle forskellige idéer til, hvordan vi kan gøre dem mere indbydende. Bænkene på Rådhuspladsen er lavet for at prøve nogle ting af efter det forhåndenværende princip, siger driftsleder Kim Gulvad Svendsen.

Vi har i afdelingen nogle forskellige idéer til, hvordan vi kan gøre dem mere indbydende. Bænkene på Rådhuspladsen er lavet for at prøve nogle ting af
Kim Guldvad Svendsen, Teknik og Miljø
Her i bunden af Skolegade står betonklodserne spredt. Foto: Ravn
Her i bunden af Skolegade står betonklodserne spredt. Foto: Ravn

Uenighed om klodserne

En af de steder, hvor debatten om klodserne blandt andet foregår, er på Facebook-siden "Vores by Aarhus". Her er der både fortalere for og modstandere af klodserne.

- De er direkte grimme og en skam at have stående foran et flot rådhus, som en bruger skriver, mens en anden ikke er tilfreds med bænkenes kvalitet:

- Trist at kvaliteten er blev så dårlig - de gamle bænke var både pænere og behageligere at sidde på, skriver hun.

Det er dog ikke alle, der er sure på de nye bænke - enkelte har taget ja-hatten.

- Så kan man rigtig sidde og nyde forårssolen og trafikken. Håber de fremadrettet sætter nogle flotte Aarhus bænke op, skriver hun.

Ved Ryesgade er der for enden af strøget også sat betonklodser op. Nu skal der snart tages beslutning om, hvordan de bliver gjort til et lidt kønnere syn. Foto: Ravn
Ved Ryesgade er der for enden af strøget også sat betonklodser op. Nu skal der snart tages beslutning om, hvordan de bliver gjort til et lidt kønnere syn. Foto: Ravn

Beslutning venter

Teknik & Miljø har, siden anti-terror betonklodserne blev sat op for et par år siden, flere gange varslet, at der skulle ske noget.

I for eksempel bunden af Skolegade ned mod Åen ser betonklodserne mildest talt miserable og forsømte ud. Andre steder er malingen også skallet af, mens skiltene på de halvødelagte klodser hænger i håndbremsen.

- Det er endnu ikke godkendt, hvor mange penge, der bliver sat af til en forskønnelse. Det skal byrådet gøre på sit næste møde, og så kan vi tage nogle beslutninger om, hvad der præcis skal ske, siger driftslederen i Teknik & Miljø.

Nu er betonklodserne fjernet fra Stadion Allé. Når der er storkoncerter eller kampe, kan det komme på tale at sætte terrorsikring op igen. Foto: Ole Nielsen
Nu er betonklodserne fjernet fra Stadion Allé. Når der er storkoncerter eller kampe, kan det komme på tale at sætte terrorsikring op igen. Foto: Ole Nielsen

PET ønsker terrorsikring

I februar fjernede afdelingen betonklodserne på Stadion Allé ned mod Ceres Arena. Det er planen, at midlertidig terror-sikring kan stilles op ved større arrangementer - ligesom der fortsat vil være anti-terror betonklodser ved Tivoli Friheden.

På blandt andet Rådhuspladsen, i Skolegade og Ryesgade og ved Den Gamle By skal der så findes permanente løsninger - uanset om det er bænke, blomsterkummer eller andet der bliver sat op i stedet for de forfaldne betonklodser.

Aarhus Kommune retter sig med terrorsikringen efter Politiets Efterretningstjeneste. Tjenesten ønsker anti-terror betonklodserne for at dæmme op for, at biler og lastbiler uhindret kan køre ind i en større menneskeforsamling på pladser og områder i Aarhus - og andre større byer.

Det er foreløbig kun som forsøg, at der er lavet bænke ud af betonklodserne på Rådhuspladsen. Foto: Ravn
Det er foreløbig kun som forsøg, at der er lavet bænke ud af betonklodserne på Rådhuspladsen. Foto: Ravn

Debat raser: Skal anti-terror betonklodser være bænke eller blomsterbede?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce