Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De glade 60'ere

Soldaterne forlader Vester Alles Kaserne. En æra sluttede, da de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment 24. september 1969 flyttede til den nyanlagte kaserne i Skive. Foto: Børge Venge

De glade 60'ere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfattende bog med århusianernes historie fortalt i billeder.

AARHUS: 1960'erne var fede. Danskerne fik flere penge mellem hænderne, privatbilismen tog fart, underholdning flyttede fra scenen og hjem i stuerne med tv, studenterne gjorde oprør, og de højere uddannelser tog fart.

Også i Aarhus var det hæsblæsende. Store boligbyggerier som Gellerup og Charlottehøj kom til, gamle bygninger i midtbyen blev jævnet med jorden, og vejene blev gjort bredere. Det var tæt på at smadre byens centrum og Latinerkvarteret, men især borgmester Bernhardt Jensen hindrede vandalismen. 

Humøret var højt. Vi var optimister, ja Aarhus fik sin egen festuge, som stadig er i fin form.

I en ny bog i serien "Aarhus i årtier" bliver historien fra 1960'erne fortalt, mest i billeder, men også med gode, korte tekster i afsnit om det, der forsvandt, byen, hverdagen, familien, arbejdspladserne, byens fester og årtiets ansigter. Det er anden bog i serien, der begyndte med 1950'erne.

Bag det hele står Aarhus Stadsarkiv, Den Gamle By, Aarhus Byhistoriske Fond og Forlaget Turbine. Billederne er fundet i arkiverne og historierne fortalt af Anneken Appel Laursen, Janne Marie Barslev, Kitt Boding-Jensen, Thomas Norskov Kristensen og Søren Bitsch Christensen, der også står for redigeringen.

Bogen
"Aarhus i årtier - 1960'erne", redigeret af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen.Forlaget Turbine. 375 sider. Vejledende pris 350 kr. Andet bind i serien om Aarhus i årtier.

Tekster af Anneken Appel Laursen, Janne Marie Barslev, Kitt Boding-Jensen, Thomas Norskov Kristensen og Søren Bitsch Christensen.

Århus Stiftstidendes tidligere fotografer Børge Venge, Ib Hansen, Ib-Rahbek-Clausen og Jørn Timm har ydet væsentlige bidrag.

Tidligere fri lørdag

60'erne blev velfærdssamfundets gennembrud med ubrudt fremgang. I husholdningerne vandt de teknologiske og andre hjælpemidler frem, men i forhold til omverdenen var kulturlivet ikke noget af råbe hurra for. Museer og teatre, som i dag virkelig er i hopla, var ikke noget særligt, men i 1965 fødte Aarhus sin festuge.

Der blev lagt op til, at de små kommuner i udkanten af Aarhus skulle være en del af kommunen, og i 1970 kom sammenlægningen. 

Boligstandarden var alarmerende ringe, men det blev der lavet om på. Danmarks største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken, blev planlagt i 1968, supermarkeder kom til, og indfaldsvejene blev for trange.

Sporvognene kørte stadig, men på det sidste, og kort efter at vi var gået ud af 60'erne, blev de nedlagt. 46 år efter får vi letbanen, den moderne sporvogn. Der blev talt om en større og bedre placeret lufthavn end Tirstrup, som tyskerne havde anlagt under krigen. Hammel blev draget frem, men de planer styrtede senere.

Aarhus var garnisonsby, men i 1969 lukkede Vester Allé Kaserne, og soldaterne blev flyttet til Skive. Andet lukkede også, for eksempel Zoologisk Have og aviser. Bladdøden var begyndt. Aarhus Amtstidende trykte den sidste avis i 1965 efter 99 år, og i 1970erne fulgte Demokraten i øvrigt efter.

Mange ville uddanne sig. Stadigt flere ville være studenter, så vi fik nye gymnasier, Viby og Risskov, og Handelshøjskolen, nu Business and Social Sciences, flyttede til Fuglesangs Allé. Seminarier af forskellig vis blev indviet. Lysten til højere uddannelse kunne ses på Aarhus Universitet. I dag har det 40.000 studerende. I 1960-61 var der 2406, og i 1969-69 var det vokset til 8846. 

Flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og fik magt over deres eget liv, og danskerne fik mere fritid på grund af de elektroniske hjælpemidler. Arbejdstiden blev gradvist nedsat fra 46 timer i 1959 til 41 3/4 timer i 1971. Derfor fik tidligere eller helt fri om lørdagen.

Optøjer ved koncert

Industrien havde brug for arbejdskraft. Kvinderne accelererede i jobbene, og der blev behov for pasning af børnene. Køleskabet og vaskemaskinen gjorde jobbet derhjemme lettere, og der var gang i bil- og huskøb.

Behovet for arbejdskraft fik gæstearbejdere til at dukke op i større tal i 1967-68.

Kulturen udviklede sig med kunst og musik, og de unge fik flere penge også til det. Danse- og musiksteder dukkede op, men da det britiske rockband The Who kom til byen, blev det kun til fire minutters optræden, inden uro blandt publikum endte i voldsomme optøjer og hærværk.

Aarhus var landets bedste håndboldby, og AGF vandt fodboldmesterskabet i 1960 og pokalturneringen i 1965, men kunne ikke holde pusten fra de gyldne 1950'ere. Sportens popularitet var med til at øge fjernsynets udbredelse, nyheder kom med TV-avisen i 1965, og i løbet af 1960'erne flyttede underholdningen hjem i stuerne.

Den mest kendte studerende på Aarhus Universitet var kronprinsesse Margrethe, der blev indskrevet i 1961 og studerede statskundskab og arkæologi og boede på kollegiet i Universitetsparken sammen med andre studerende. Og interessen for byen og arkæologi har Dronningen bevaret.