Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Cryos til studerende: Tjen en SU på sæddonation

Sædbanken Cryos mangler donorer og markedsfører sig derfor overfor de nye studerende i Aarhus. Foto: Mads Nissen/ Panos Pictures

Cryos til studerende: Tjen en SU på sæddonation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den århusianske sædbank Cryos mangler donorer og har derfor sat en kampagne ind for at skaffe donorer blandt nye studerende.

AARHUS: Sædbanken Cryos er på jagt efter nye sæddonorer - især, virker det til, de unge af slagsen. I hvert fald har Cryos sat en kampagne ind for at få nye studerende til at donere sæd som studiejob. Det skriver DR Østjylland.

Ved hjælp af plakater forskellige steder i byen bliver de studerende gjort opmærksomme på, at de kan tjene op til 6.000 kroner - det er det samme som en SU - om måneden på at donere sæd hos Cryos. Sædbanken, som er verdens største, mangler nemlig donorer.

- Vi vil gerne gøre dem opmærksom på muligheden for at donere sæd og hjælpe de tusindvis af barnløse. Vi har stærkt brug for sæddonorer til at kunne hjælpe, siger vicedirektør Peter Reeslev fra Cryos til DR, og understreger at alle ansøgere kommer igennem en skrap udvælgelsesproces, der sorterer studerend fra, som bare vil tjene hurtige penge.

Cirka halvdelen af Cryos' donorer er studerende, men Peter Reeslev siger, at sædbanken har brug for mange forskellige slags donorer.

- Cryos har leveret til mere end 100 lande i hele verden, så vi har ret beset brug for alle typer og etniciteter, siger Peter Reeslev.