Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anerkendelse til Aarhus Universitetshospital: Bedst til at uddanne speciallæger

Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitet er netop blevet kåret som det bedste uddannelsessted for yngre læger i 2017. Foto: Henning Bagger

Anerkendelse til Aarhus Universitetshospital: Bedst til at uddanne speciallæger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medicinsk Endokrinologisk afdeling har tirsdag modtaget Sundhedsstyrelsens pris for at være det bedste uddannelsessted for yngre læger i 2017.

AARHUS: Lider du af diabetes, knogleskørhed eller stofskiftesygdomme og skal du behandles på Aarhus Universitetshospital? Så kan du være helt rolig - også selv om det er en ganske ung læge, der skal behandle dig.

Medicinsk Endokrinologisk afdeling (MEA) ved Aarhus Universitets Hospital, der beskæftiger sig med stofskiftesygdomme, diabetes, hormonsygdomme og lignende er nemlig af Sundhedsstyrelsen blevet udvalgt som den uddannelsesafdeling i Danmark, der er bedst til at uddanne speciallæger.

Prisen uddeles hvert år, og i valget af af MEA som den bedste i 2017 er der blandt andet lagt vægt på, at der er tale om en stor afdeling med en god uddannelseskultur, hvor supervision og feedback bliver prioriteret.

Afdelingen er udvalgt på baggrund af en rapport fra Sundhedsstyrelsens inspektorer, der er et korps af læger, som er udpeget af de videnskabelige selskaber. De tager flere gange om året rundt på landets hospitaler og tjekker op på, hvordan afdelingerne håndterer de yngre lægers uddannelser. Her taler de blandt andet med lægerne selv og de uddannelsesansvarlige på afdelingen.

- Inspektorordningen er god til at følge op på, om der er fokus på lægernes uddannelse i en travl hverdag, siger Henrik Stig Jørgensen, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Afdelingerne får derefter point fordelt på 16 temaer, og her er MEA landets topscorer med 15 ud af 16 mulige point.

De unge læger skal være medansvarlige

Hos Medicinsk Endokrinologisk afdeling er de glade for anerkendelsen. Og netop de yngre lægers uddannelsesforløb er noget, man tager meget seriøst.

- De yngre lægers uddannelsesforløb er nøje tilrettelagte på MEA, og der er mange tiltag sat i værk for i sidste ende at uddanne de bedste specialelæger, skriver afdelingen blandt andet i en pressemeddelelse.

Bag de mange tiltag ligger en helt klar vinkel:

- I bund og grund handler det om at få aktiveret de yngre læger mest muligt og gøre dem til medansvarlige for deres uddannelse, siger Else Vestbo, ledende overlæge og Ph.D, MEA.

Anerkendelse til Aarhus Universitetshospital: Bedst til at uddanne speciallæger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.