Analyse af fremtidens østjyske jernbaner: Fugle på taget eller skinner på jorden


Analyse af fremtidens østjyske jernbaner: Fugle på taget eller skinner på jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I skuffer hos Trafikstyrelsen, Banedanmark og i Aarhus Kommune ligger der politiske aftaler, rapporter, visualiseringer og VVM-redegørelser, som tilsammen tegner et billede af fremtidens jernbane.

Vi forsøger her at give overblikket over hvad, der er fugle på taget og hvad, der er skinner på den østjyske muld.

Men først et billede af nutidens østjyske skinnebårne kollektive trafiksystem.

Det ser sådan ud:

En seks kilometer lang og flunkende ny letbane mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby.

Samt en banegård fra 1929, hvorfra man kan rejse ud i verden på en jernbane, der for størstedelens vedkommende blev indviet i 1860'erne. Toget, man sætter sig ind i, er typisk et IC3-tog, der er mellem 20 og 30 år gammelt.

Dog: Du kan være heldig at komme ud at køre i et af de IC4-tog, der endnu ikke er taget ud af drift.

Fremtiden kan ende med at minde en hel del om nutiden.

Bortset fra, at den seks kilometer lange og flunkende nye letbane mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby vil være udvidet med et lige så flunkende nyt letbanespor til Grenaa og Odder.

Desuden er den 150 år gamle østjyske længdebane moderniseret. Skinner er lagt om, så toget kan køre hurtigere. De alderstegne dieseltog er erstattet af moderne og miljøvenlige elektriske tog.

Nye skinner for 7,4 milliarder

Fremtiden kan dog også ende med at byde Østjylland på mange flere skinner:

Helt præcist 71 flunkende nye kilometer jern- og letbane til en samlet pris på mindst 7,4 milliarder kr.

Men lige nu ligner mange af de store planer lige så meget fugle på taget som skinner på jorden.

Masser af mennesker i Solbjerg vil sætte pris på det, hvis planen om at anlægge bane mellem Hasselager og Hovedgård fortsætter med at sidde oppe på taget. Og de vil juble, hvis fuglen en dag flyver helt væk og aldrig kommer tilbage.

Den 24 kilometer lange jernbane til en pris på 3,5 milliarder kr. er en del af den timemodel, der skal bringe rejsetiden ned på en time mellem landets største byer.

Det vil sænke rejsetiden mellem Aarhus og København fra tre til to timer, hvilket uden tvivl vil være attraktivt for alle andre østjyder end dem, der har aktier i Molslinjen og Aarhus Lufthavn.

Op ad bakke

Men Hasselager-Hovedgård-jernbanen er det allersidste af Togfondens projekter. Og i modsætning til elektrificeringen og hastighedsopgraderingen af den østjyske længdebane er banen placeret i Togfondens fase to for ufinansierede projekter.

Og Dansk Folkeparti, der er med i Togfonden sammen med S, SF, radikale og Enhedslisten, virker mindre og mindre overbevist om, at det er en god ide at bruge 3,5 milliarder kr. på at anlægge en jernbane, der blot skærer seks minutter af rejsetiden.

Det er med andre ord op ad bakke for banen mellem Hasselager og Hovedgård.

Det er det også blevet for anden etape af letbanen i Aarhus. Ikke så meget de otte kilometer mellem Hinnerup og Lisbjerg - bortset da fra, at finansieringen på 670 millioner kr. ikke er på plads.

Staten har nemlig ikke givet tilsagn om, at den vil betale penge til letbaneskinner mellem Hinnerup-Lisbjerg og de skinner mellem Aarhus Ø og Brabrand, som udgør den anden del af letbanens etape to.

Fidus til Hinnerup og Lisbjerg

Når vi har mest fidus til, at etapen mellem Hinnerup og Lisbjerg bliver til noget, skyldes det to ting.

Dels er den billigst, dels har vi stadig til gode at høre nogen påstå, at det er en dårlig ide at koble Hinnerup på letbanen.

Modsat i Aarhus, hvor mange synes, at det er en elendig ide at rejse master til kørestrøm i Nørre Allé og andre af midtbyens snævre gader. Andre kan ikke se, hvad en letbane har at gøre på Viborgvej, hvor gamle allétræer står til at lade livet for at give plads til skinner.

Der er også dem, der vil erstatte letbanen med meget billigere elektriske busser, der kører i egen tracé - Rapid Bus Transport hedder de.

Det hører dog med til historien om letbanen, at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og radikale uden om regeringen har bevilget 40 millioner kr. til en VVM-vurdering af etape to.

Og at 56 procent af deltagerne i en meningsmåling i JP Aarhus gav udtryk for, at de mente, at etape to er en god ide.

Og da Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, kort før jul besøgte Aarhus for at være med til at indvie letbanens etape et, udtrykte han overfor denne avis stor velvilje overfor etape to - så det kan bestemt ikke afvises, at man en dag kan tage letbanen fra Aarhus Ø til Brabrand.

Om det bliver over Hasle Torv eller ad en anden rute vil VVM-vurderingen være med til at afgøre.

Hvis de sidste fugle flyver ned fra taget, lander de mellem Aarhus, Galten og Silkeborg. Her ligger endnu et af Togfondens projekter: En 29 kilometer lang jernbane til to milliarder kr., hvis den anlægges som enkeltsporet, og 3,1 milliarder kr., hvis den anlægges som tosporet.

Vælger man to spor, kan man næsten halvere rejsetiden mellem Aarhus og Silkeborg.

Det vil give god mening for mange østjyder. Men akkurat som Hasselager-Hovedgård-banen er jernbanen til Silkeborg endt i Togfondens fase to for projekter uden finansiering.

Og indtil forligspartierne har fundet det tilstrækkelige antal milliarder, ligner banen til Silkeborg mere fugle på taget end skinner på jorden.

Analyse af fremtidens østjyske jernbaner: Fugle på taget eller skinner på jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce