Aarhus skal spare endnu mere: Krav om effektivitet lægger ekstra besparelser oveni sparerunde

Aarhus Byråd vedtog for 2015 en økonomisk politik, der betyder, at der skal effektiviseres for 0,5 procent på lønsummen. Det krav har været sat i bero i tre år men genindføres nu i 2019 og presser afdelingernes økonomi oveni sparerunden.

Aarhus skal spare endnu mere: Krav om effektivitet lægger ekstra besparelser oveni sparerunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Kommune skal i virkeligheden spare mere end det umiddelbart ser ud til. For byrådet genindfører et effektiviseringskrav næste år, så alle områder fra børn til ældre og udsatte skal spare 0,5 procent i lønnen - vel at mærke oveni den nye sparerunde. Samtidig skal afdelingerne afsætte penge til en barselsfond.

AARHUS: Hidtil har det lydt, at Aarhus Kommune skal spare 241 mio. kr. næste år stigende til 267 mio. kr. i 2022. Borgmesteren har defineret det som en "mellemstor sparerunde." Men i virkeligheden er kravet om at spare på den kommunale velfærd meget større. Der er samlet snarere tale om en af de større sparerunder set i historisk perspektiv.

Kommunens afdelinger er nemlig i forvejen under stort pres for at finde penge til at dække tidligere spare- og effektiviseringskrav.

Derfor bliver budgetterne i Aarhus Kommune ikke reduceret alene med de 241 mio. kr. næste år, men i stedet med 322 mio. kr. næste år stigende til 391 mio. kr. om fire år.

Altså rundt regnet en tredjedel mere.

Umiddelbart skal alle kommunale afdelinger - fra børn og ældre til kultur, socialområdet og de tekniske områder - levere forslag til det nye sparekatalog på 300 samlet millioner kroner. Ud af dette katalog forestiller politikerne sig, at de skal udvælge besparelser for 241 mio. kr.

Men ved siden af det nye sparekatalog ligger et baggrundstæppe af udskudte besparelser og krav fra sidste år, som også nedbringer budgetterne på kommunens velfærdsområder.

Barselsudligningen

Den ene ekstra udgift, der presser økonomien, er en såkaldt barselsudligning, der blev vedtaget sidste år.

Her ændrede byrådet måden at finansiere den barselsfond, der sikrer, at alle afdelinger bliver kompenseret for medarbejderes barsel. Samtidig med omlægningen reducerede byrådet den samlede økonomiske ramme i hver enkelt afdeling, og dermed mister afdelingerne samlet 25 mio. kr. næste år på budgetterne stigende til 98 mio. kr. om fire år.

Effektiviseringskrav tilbage

Et andet forhold, der gør alle afdelingernes budgetter mindre, er et såkaldt effektiviseringskrav. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen beskæres med 0,5 procent af lønsummen, hvilket er vedtaget i kommunens økonomiske politik

Effektiviseringskravet blev vedtaget i 2014, men nåede kun at fungere i 2015, hvorefter byrådet satte det på pause i årene 2016-2018. Det gjorde man, fordi regeringen samtidig havde indført et omprioriteringsbidrag på en procent og byrådet mente, at det alligevel var rigeligt.

Omprioriteringskravet betød populært sagt, at regeringen snuppede 2,4 milliarder kroner fra kommunernes pengekasser under ét for selv at bestemme, hvad pengene skulle bruges til. Ordningen blev kraftigt kritiseret og forsvandt igen fra 2017.

Derfor er vejen banet for, at Aarhus genoptager sit eget effektiviseringsbidrag. Afdelingerne er på forhånd blevet beskåret med 0,5 procent på lønsummen i det budgetudspil, borgmesteren har fremlagt, og som der oveni skal findes besparelser i.

- Det virker som rammebesparelser og betyder, at der er mindre til rådighed, så det kræver handling. Kravet om penge til barselsfonden har vi lagt ud på de enkelte dagtilbud og skoler og de skal så selv finde pengene, fortæller økonomichef Hardy Pedersen fra Børn og Unge.

"Stor effekt"

På et andet stort velfærdsområde, ældreplejen, forklarer økonomichef Charlotte Storm Gregersen, at bagtæppet af sparekrav har stor effekt.

- For det betyder jo for os, at sparekravet er en tredjedel højere end det, borgmesterens afdeling går ud med. Dermed får det en effekt for os i Sundhed og Omsorg som en sparerunde, der kan måle sig med de største, vi har set, siger økonomichefen.

Hun forklarer de underliggende budgetreduktioner på en anden måde, der også illustrerer effekten:

- Det betyder, at vi i stedet for at skulle aflevere 150 stillinger får 250 stillinger færre end vi ellers skulle have haft penge til. Der er dog ikke tale om fyringer, fordi vi har en stor personaleomsætning.

Afdelingen har selv en lille andel i, at sparekravet bliver højere i år, for man valgte sidste år at udskyde udgiften til barselsfonden til 2019.

- Vi har svært ved de løbende effektiviseringskrav, fordi det virker som en grønthøstermetode, hvor man lægger besparelser ud til lokalcentrene uden at pege på, hvilke håndtag, der skal bruges. Vi ville hellere samle det i en større klump, så vi samtidig kan sige til lokalcentrene, hvor de skal spare.

Borgmester afviser

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) afviser at kalde barselsfonden og effektiviseringskravet for en ekstra sparerunde oven i sparerunden.

- Det har jo ligget som en forudsætning hele tiden, siger han.

Det har dog også ligget som en forudsætning, at byrådet i år skulle have genforhandlet sin økonomiske politik, der indeholder kravet om effektiviseringsbidraget. Dette er ikke sket og derfor genoptages reduktionen på 0,5 procent automatisk fra 2019. Om det også betyder, at der også i 2020 og årene derefter skal effektiviseres for 0,5 procent vil borgmesteren ikke konkludere på:

- Vi må se på den økonomiske politik, når vi er færdige med budgettet for 2019, for der er tale om cirka 50 mio. kr., og hvis vi fjerner dem, vil de mangle i 2019, siger borgmesteren, der altså fastholder effektiviseringskravet oveni sparerunden.

Aarhus skal spare endnu mere: Krav om effektivitet lægger ekstra besparelser oveni sparerunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce