Århusianer er i finalen om at bliver verdens bedste guitarist

Stig Trip er blandt flere hundrede andre guitarister fra hele verden nu i finalen om at blive verdens bedste guitarist. Finalen finder sted i London lørdag 29. september. Foto: YouTube

Århusianer er i finalen om at bliver verdens bedste guitarist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 36-årige guitarist Stig Trip fra Tilst er blandt de tre finalister, som i Londons Olympia dyster om at blive verdens bedste guitarist.

AARHUS: Århusianeren Stig Trip er tæt på at bliver kåret som verdens bedste guitarist.

Hvert år kårer det engelske musikmedie Musicradar verdens bedste guitarist. Finalen af 2018-udgaven finder sted som et live-transmitteret show 29. september fra Olympia i London.

Den 36-årige Stig Trip, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og underviser på Den Kreative Skole i Risskov, er blevet spottet til finalen med sit bidrag Blue Ocean, som han sendte ind til den verdensomspændende konkurrence med flere hundrede guitarister fra alverdens nationer. Nu er han så blandt de tre sidste, der skal konkurrere om titlen.

- Det er helt vildt. Jeg vil gerne blive en guitarist, som folk kender. På verdensplan. Der stod ikke noget i emnefeltet om, at jeg havde vundet. Så jeg åbnede bare mailen uden at tænke videre over det. Men så kunne jeg se, at der stod 'stort tillykke med at ryge til finalen i konkurrence' som det første i mailen. Det var super fedt! Altså, helt vildt, siger Stig Trip til DR.dk

De tre finalister bliver vurderet på deres tekniske kunnen, musikalitet, indlevelse og originalitet. De to andre er fra Canada og Tyskland. Dommerkomiteen består af Joe Satriani, Paul Gilbert og Mark Tremonti, som indenfor guitarverdenen er nogle af de ypperste kunstnere.

Stig Trip fortæller til DR, at han begyndte på el-guitaren, efter han som 12-årig så en videooptagelse af Jimi Hendrix-koncerten "Jimi Plays Monterey". Det var hans far, som introducerede ham for VHS-båndet.

Stig Trip tog senere 10. klasse på Klejtrup Musikefterskole, og han var derefter tre år på Musikalsk Grundkursus (MGK). Hans drøm er at kunne leve af sine melodier og musikvideoer - og den drøm er altså rykket nærmere. Stig Trip optræder også med "hyggelig café swing", som man kender det fra 1930'erne og 1940'erne - også kaldet gypsy jazz - der passer godt til reception, dinner musik, fødselsdag, bryllup og firmafest.

Århusianer er i finalen om at bliver verdens bedste guitarist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce