Vitaparkleder: Rumrejse er alle pengene værd

Stine Jylov synes ikke 600.000 kroner er for meget at bruge på at udvikle Vitapark. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Vitaparkleder: Rumrejse er alle pengene værd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lederen af Vitapark er godt tilfreds med udbyttet af udviklingsprojektet Rumrejsen, selvom nogle ting i bagklogskabens lys kunne være gjort anderledes.

Odder: 600.000 kroner er mange penge, men de er givet godt ud til udviklingen af Vitapark, siger stedets leder Stine Jylov.

- Vi har fået retning på, hvad borgerne ønsker, vi skal udvikle os til. Vi har fået gode ideer, der skaber værdi til Vitapark og dermed i sidste ende kommer skatteborgerne til gode.

Blandt andet bliver der lige nu arbejdet på at lave pop-up værksteder på Operationsgangen og der er en gruppe, der arbejder med udearealerne.

Alle var som udgangspunkt inviteret med til udviklingsprojektet, der første gang gik i luften i april sidste år.

Projektet blev kaldt Rumrejsen og bestod af en række workshops, hvor der blev idéudviklet på, hvordan Vitapark kunne udvikle sig på sine tre ben: sundhed, erhverv og kultur. 90 borgere deltog i den indledende fase. Mere end halvdelen faldt fra undervejs.

Det er blandt andre de 90 deltagere, der har nydt godt af de kuglepenne, blokke og notesbøger, der har kostet næsten 74.000 kroner.

- De har givet deres frie tid til os, så de skulle også have noget igen, siger Stine Jylov.

Rumrejsen
I foråret 2018 mødtes små 100 rumrejsedeltagere for første gang på Odder Parkhotel.Borgere fra alle alders- og samfundsgrupper, kommunalt ansatte og virksomheder, havde taget imod invitationen til at træde helt ind i maskinrummet.

Siden fulgte adskillige workshops med det formål at udvikle ligeværdige fællesskaber og engagerende mødesteder i de ubenyttede rum i VitaPark.

Omkring 30 personer arbejder nu videre med fem programgrupper: grøn energi, udearealer, fødevare/køkken, værksteder og refugium.

Man kan læse meget mere om Vitapark på www.vitapark.odder.dk.

Øvelse for hele kommunen

Mere end halvdelen af de 600.000 kroner er gået til et bureau, der har hjulpet med kommunikation på mange platforme.

- Det var en mangefacetteret opgave, som krævede flere forskellige kompetencer, så derfor var det fornuftigt at bruge pengene på et bureau, der rådede over alle de nødvendige kompetencer, mener Stine Jylov.

- Nogle gange er man nødt til at satse penge på at prøve noget af. Ellers ville vi jo aldrig opnå noget, siger hun og understreger, at Rumrejsen er mere end et projekt for Vitapark.

- Det har været og er faktisk også en øvelsesbane og et udviklingsprojekt for, hvordan Odder Kommune og dens institutioner kan inddrage borgerne i at skabe, udvikle og have fælles ansvar for udviklingen af kommunen.

Stine Jylov deler ikke Jesper Hjorts kritik af Rumrejsen, men set i bakspejlet kunne hun godt have ønsket sig en bedre timing i forhold til Medskaberrådet.

- I bagklogskabens lys skulle rumrejsedeltagerne have været inviteret med ind i Medskaberrådet, erkender hun.

Vitaparkleder: Rumrejse er alle pengene værd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce