Unges alkoholvaner bekymrer: En ud af fem elever i 8. klasse drikker sig fulde

SSP-konsulent Kristian Kilt vil blandt andet bruge byfesten til at blive klogere på, hvorfor unge i Odder tilsyneladende drikkere tidligere og mere end unge i resten af landet. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Unges alkoholvaner bekymrer: En ud af fem elever i 8. klasse drikker sig fulde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SSP efterlyser en ny alkoholkultur og vil have forældrene med på banen, og så skal de unges alkoholvaner undersøges bedre. Indsatsen begynder ved byfesten.

Odder: Mens der på landsplan er en tendens til, at unge drikker senere og mindre, så er der noget, der tyder på, at den tendens ikke har ramt Odder. Derfor går kommunens SSP-konsulent Kristian Kilt nu i gang med at kortlægge de lokale unges alkoholvaner og sætter fokus på kulturen - også ved at inddrage forældrene.

- Vi har undersøgt alkoholvanerne for de unge, der lige er blevet færdige med 8. klasse, og der er noget, der bekymrer, siger Kristian Kilt.

I undersøgelsen svarer en ud af fem, at de har været fulde midt i 8. klasse.

- Det er mere end landsgennemsnittet, påpeger Kristian Kilt.

Det samme er det, når 43 procent af de unge midt i 8. klasse siger, at gerne må drikke alkohol for deres forældre. Og andre 25 procent ikke kender deres forældres holdning.

- Det tyder på en markant mindre restriktiv holdning til alkohol end i resten af landet, siger SSP-konsulenten.

Det er ikke kun hos SSP, man er bekymrede.

- Flere unge har kontaktet mig og fortalt om deres bekymring, og repræsentanter fra elevrådet på Odder Gymnasium har fremhævet det som en af deres bekymringer for unge i Odder på et samarbejdsmøde med SSP, siger Kristian Kilt.

Når man er under 16 år, skal man ikke være en del af et alkoholmiljø - som forældre er det en god ide at sørge for at ens barn er hjemme, når det bliver mørkt.
Kristian Kilt, SSP-konsulent

Den uklare teenage-hjerne

Og det er altså ikke ligegyldigt, hvor meget og hvor tidligt de unge begynder at drikke, for risikoen for usikker sex, vold og kontakt med politiet stiger, jo yngre man er, når man begynder at drikke.

Desuden øges sandsynligheden for, at man skal prøve andre ting af jo tidligere man ryger og drikker.

Spørger man SSP-konsulenten skal man vente til de unge er 16 år - eller i hvert fald til den sidste halvdel af 9. klasse.

- Teenageres hjerner er simpelthen ikke modne til at håndtere risici og konsekvenser. Hjernelapperne er først færdigudviklede når de er 20-22 år, og derfor skal man minimere antallet af år fra alkoholdebut til færdig hjerne, forklarer Kristian Kilt.

Der er tre faktorer, der har indflydelse på, hvor meget og hvornår unge drikker. Det handler om tilgængelighed, pris og forældreholdning.

- Forældreholdningen er det, vi kan tage fat i. Det handler om en kulturændring. Vi har brug for at sætte fokus på den alkoholkultur, der er i Odder og de vigtigste agenter er forældrene.

Snak mens mobilen lader

Derfor står SSP også klar til kræmmermarkedet i forbindelse med byfesten, hvor forældrene og unge kan tage en "Testen før Festen".

- Det er en omvendt konkurrence, der sætter fokus på, hvad vi ved og tror om de unges alkoholforbrug, og man vil kunne få en masse hjælp. Forældre kan også få den store forældreguide til en god alkoholkultur, siger SSP-konsulenten.

Desuden vil Kristian Kilt sammen med to fra kommunens unge-team og to fra ungdomsskolen bemande et unge drop-in på Torvet både fredag og lørdag fra 16-22, hvor de unge kan få sig en snak samtidig med, at de kan få mobilerne ladet op.

Og så går de selvfølgelig også rundt i byen for at finde ud af, hvor det egentlig er de unge fester - og hvordan.

Myte skal aflives

Efter sommerferien vil forældrene igen blive inddraget, når alkoholkulturen sættes til debat i alle kommunens 7. og 8. klasser.

SSP, der er et samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politiet, har brug for bedre data.

- Generelt er alkoholkulturen under omvikling. Kontroltab rimer ikke på status, så vi er meget nysgerrige på at forstå hvorfor, og hvad det handler om, når den tendens tilsyneladende ikke har fundet vej til Odder.

I forhold til forældrene handler det om at sætte grænser og holde fast.

- Forældrene er blevet bange for at holde festerne, så festerne er flyttet ud i det offentlige rum uden vært og med deltagere fra forskellige aldre. Så er det, at de helt unge hurtigt kan bliver suget med ind i den store alkoholkultur.

Og så skal der gøres op med myten om, at det er fint at præsentere unge for alkohol i hjemmet.

- I dag ved man, at de unge, der lærere at drikke hjemme, også er dem, der drikker mest ude, siger Kristian Kilt.

Unges alkoholvaner bekymrer: En ud af fem elever i 8. klasse drikker sig fulde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce