Ud i virkeligheden: Borgmesterkontor rykker ud i forsamlingshusets køkken

Borgmester Uffe Jensen og kommunaldirektør Henning Haahr (t.v.) holder åbent hus i Boulstrup Forsamlingshus' køkken. En af gæsterne var Jon Jensen fra Hou Fællesforum (t.h.). Foto: Søren E. Alwan

Ud i virkeligheden: Borgmesterkontor rykker ud i forsamlingshusets køkken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uffe Jensen (V) har taget kommunaldirektøren med og inviterer borgerne til at komme og få en snak.

Boulstrup: Trafiksikkerhed og stien langs kysten ved Hou var et par af emnerne, da Jon Jensen mandag formiddag fik sig en snak i køkkenet i Boulstrup Forsamlingshus. Der var kaffe i kopperne og to lyttende snakkepartnere, men alligevel var mødet usædvanligt.

Borgmester Uffe Jensen (V) og kommunaldirektør Henning Haahr har nemlig flyttet deres kontor ud i køkkenet for et par dage. Det benyttede formanden for Hou Fællesforum og Lokalråd, Jon Jensen, sig af.

- Skiltene med bynavnet er stavet med både u og v. Om det skal være Hou eller Hou er ikke det allervigtigste, men kan vi få det lavet om, er det fint. Vi vil gerne lave en afstemning samme dag som valget til EU-parlamentet. Men vi skal have fundet ud af, hvor tæt vi må lave det på selve afstemningsstedet, sagde Jon Jensen.

Lokalrådet i Hou vil gerne have lavet en afstemning 26. maj, så borgerne kan fortælle, om de foretrækker stavemåden Hov til Hou. Rådet hælder til at bruge u i stedet for v, men den officielle og dermed korrekte måde at stave byens navn på er Hov.

Uffe Jensen svarede også på mails og tog telefonen i sit midlertidige kontor.  Foto: Søren E. Alwan
Uffe Jensen svarede også på mails og tog telefonen i sit midlertidige kontor. Foto: Søren E. Alwan

Vil ikke på forsiden

- Når det gælder afstemninger, så er vi påpasselige. Vi skal ikke på forsiderne, fordi der er sket noget forkert, sagde Henning Haahr.

- Der er en bunke regler for afstemninger, som vi skal følge, tilføjede borgmester Uffe Jensen.

Men de fortalte begge, at de gerne vil hjælpe, så borgerne i Hou kan få en afstemning, der ikke berører EU-parlamentsvalget.

- Og hvis der er et ønske fra Hou at stave det med u, så er det min klare forventning, at byrådet gerne vil bakke op om det, tilføjede Uffe Jensen.

Jon Jensen var godt tilfreds efter mødet med de to lydhøre mænd.

- Jeg var nok ikke kommet ind på rådhuset for at tage snakken. Det her virker mere uformelt, sagde han til avisen.

Det var kommunens mænd enige i.

- Når vi melder vores ankomst, er der nogle, der siger: Vi kunne jo også tage en snak. Det ligger i tiden og i kommunens måde at arbejde på, at man laver sådan nogle pop up-ting. Vi gjorde det også med folkeparken i Odder. Vi tester lidt forskelligt af, og så evaluerer vi bagefter, hvordan det virker, sagde Henning Haahr.

Jan Kjærsgaard (t.h.), der er formand for Lokalrådet for Ørting-Falling Sogne, besøgte også borgmesteren. Foto: Søren E. Alwan
Jan Kjærsgaard (t.h.), der er formand for Lokalrådet for Ørting-Falling Sogne, besøgte også borgmesteren. Foto: Søren E. Alwan

Kan rykke ud igen

I forvejen havde byrådet besluttet at flytte mandagens byrådsmøde fra Odder til Boulstrup, og dagen bød også på byvandring og dialogmøde med Boulstrup Lokalråd.

- Og uanset hvad byrådet mener, når vi evaluerer det, så kan borgmesteren og jeg jo selv beslutte, at vi vil tage rundt og slå os ned en dag eller to i lokalsamfundene, tilføjede kommunaldirektøren.

De to gæster havde allerede besøgt vandværket, da avisen kiggede forbi, og inden byvandringen skulle de besøge virksomheden Ide-Ren. Desuden vil de tage et kig på den gamle renseri-grund på Stationsvej, der skal renses for forurening.

Næste gæst var Jan Kjærsgaard fra lokalrådet for Ørting-Falling.

- Jeg er her for at få en uformel snak om lokalområdet, nu chancen er her. Det er mere uformelt end på rådhuset. Jeg havde en fridag, og man kan jo ikke altid sidde og vente på, at de kommer herud, mente han.

Borgmester Uffe Jensen (V) sammenligner det midlertidige kontor i Boulstrup med de træffetider, han og udvalgsformændene regelmæssigt har for borgerne. - Men det er nok lettere at komme i et forsamlingshuskøkken end på rådhuset, mener han. Foto: Søren E. Alwan

Kaffekanderne hører til på et borgmesterkontor i oplandet. Foto: Søren E. Alwan
Kaffekanderne hører til på et borgmesterkontor i oplandet. Foto: Søren E. Alwan
Mandag og tirsdag har borgmester Uffe Jensen (V) rykket sit kontor til Boulstrup Forsamlingshus. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce