Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Turister tager hjemmehjælp med på camping

Om kort tid skal Mette Marie Pedersen hjem til Viby, og så kan hun se tilbage på en dejlig sommer på Saksild Strand Camping. Foto: Martin Ravn

Turister tager hjemmehjælp med på camping

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeplejen og Sygeplejen har i sommer hjulpet mange borgere fra andre kommuner til en god ferie.

Odder: Ældre eller andre borgere, der modtager hjemmehjælp, kan sagtens tage på ferie og stadig modtage hjælp til rengøring, personlig pleje eller sågar sygepleje i en anden kommune. Det giver ekstra mange opgaver til Hjemme- og Sygeplejen i Odder Kommune.

Med adskillige store sommerhusområder, Egmont Højskolens feriecenter og en del campingpladser, må den kommunale hjemmepleje nemlig hver sommer rykke ud, når sommergæsterne rykker ind. I år har mere end 20 personer med fast addresse i en anden kommune i løbet af juni, juli og august således modtaget hjemmehjælp, der omfatter alt fra hjælp til rengøring, personlig pleje og indkøb. 75 andre personer har fået sygepleje så som sårpleje og medicinering, mens de var på ferie i Odder. 

Handler det om decideret hjemmehjælp eller hjælp til personlig pleje, sendes regningen altid til borgerens hjemkommune, mens det ifølge loven er Odder Kommune, der skal betale for sygeplejen så som medicinering og sårpleje.

- Sommeren er altid en udfordring for os, fordi vores ca. 160 fastansatte medarbejdere i hjemme- og sygeplejen jo også skal holde ferie i sommermånederne. Det betyder, at vi i juni, juli og august har  haft 15-20 personer ansatte som ferievikarer. Men hvor meget af deres tid, der går til gæsterne, ved jeg ikke endnu, fortæller Lene Brygger, leder af den kommunale hjemmepleje.

Hun fortæller også, at det altid er hjemkommunen, der visiterer til hjælp.

 

Mette Marie har hjemmehjælpen med på ferie

Hyggelige opgaver

Lene Brygger har endnu ikke et overblik over, hvad udvekslingen af opgaver betyder rent økonomisk for Odder Kommune,  men hun er stolt over, hvad kollegerne klarer i sommermånederne.

- Jeg mener, at vi er ekstremt fleksible og løser alle opgaver godt. Selvfølgelig skal vi helst kende opgaverne en uges tid i forvejen for at kunne planlægge besøgene. Men selv når det skal gå hurtigt, plejer gæsterne at være ganske tilfredse med os, siger lederen og nævner Park Hotel, campingpladserne, adskillige sommerhuse og sågar både i Norsminde, Hou og på Tunø som nogle af de steder, hvor hjemme- og sygeplejen tropper op, når der er brug for hjælp.

- Selvfølgelig skal vi altid sikre os, at vores medarbejdere ikke udsættes for arbejdsmiljømæssige  belastninger. Bliver de det, forsøger vi at finde andre løsninger, så gæsteborgerne kan få en god ferie. Ja, faktisk er vi ret glade for disse sommeropgaver, fordi de er anderledes, og ofte er det ret kreative løsninger, vi finder på. Det giver god mening at støtte op om ældre og plejekrævende borgere som jo virkelig vil deres ferie, når de vælger at rejse væk fra deres trygge rammer, siger hun.