Truende lavt billetsalg før start - men festival endte alligevel i succes

Gæsterne på festivalen kunne se skyer i horisonten, men Tunø havde selv godt vejr, og det kom arrangementet til gode. Foto: Kim Haugaard

Truende lavt billetsalg før start - men festival endte alligevel i succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En uge før starten så det skidt ud med billetsalget, men til sidst endte det over budgettet. Formanden regner med, at Tunø Festival også vender tilbage næste år.

Tunø: Solskin og markedsføring har været med til at hjælpe dette års udgave af Tunø Festival til et fornuftigt billetsalg.

- Vi har budgetteret med 850 billetter, og det er vi over. Det er rigtigt glædeligt. En uge før festivalen var vi på 512 billetter, og så kom der pludselig 400 gæster, så det er rigtigt dejligt, fortalte festivalforeningens formand, Peter N. Jørgensen, da han var på vej hjem fra Tunø.

- Jeg skal kigge på tallene, når vi har regnet på dem, og vi har generalforsamling i november. Men jeg skal blive meget forundret, hvis der ikke bliver en festival i 2019. Så jeg er glad, stolt og rørt, tilføjede formanden.

Avisen fangede ham på en mobiltelefon søndag eftermiddag, da han var gået ombord på Tunøfærgen for at tage hjem.

- Det er måske på grund af markedsføringen. Vi gik ud og sagde, at det er muligt at købe endagsbilletter, det er vi ellers ikke kendt for. Og vi kan se, at der er nogle, der har benyttet sig af det. Og så har vejret haft en indflydelse, mente formanden.

På festivalens åbningsdag kunne han og de andre gæster på øen se skyerne inde over land. Men på Tunø er der næsten altid godt vejr, og det var der også denne gang.

Natbal og Silas gjorde det godt

- Vi har haft en forrygende festival med stemning og glade mennesker. Som formand farer jeg rundt og hører ikke meget musik. Men natballet torsdag (med Rock Parade og Thomas Pedersen, red.) var et højdepunkt, og så gjorde Silas Holst det fantastisk i år, sagde Peter N. Jørgensen.

Festivalen har de seneste år kæmpet for at få økonomien til at hænge sammen, og der bl.a. blevet skåret i budgetterne til musik og i antallet af frivillige.

- Man skal også passe på, at man ikke sparer sig ihjel. Nu har jeg givet bestyrelsen fri et par måneder, det er rart lige at tænke nogle kreative tanker, og vi kan også få input fra vores gæster, sagde formanden.

På festivalens hjemmeside www.tunøfestival.dk opfordres publikum til at komme med deres meningen om 2018-udgaven af Tunø Festival.

Truende lavt billetsalg før start - men festival endte alligevel i succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce