To socialrådgivere skal få børn tilbage i skole

Lone Jakobi (S) håber, at to nye socialrådgivere vil kunne hjælpe børn, med for højt fravær tilbage i skole, og samtidig være en hjælp for familierne. Arkivfoto

To socialrådgivere skal få børn tilbage i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk udvalg tager konsekvens af for mange elever med bekymrende højt fravær og siger god for nyansættelser, der skal sikre hurtig og individuel indsats

Odder: To socialrådgivere skal hurtigst muligt ansættes i Odder Kommune. Deres opgave skal være at hjælpe børn, der har alarmerende højt fravær, tilbage i skole.

Det besluttede et enigt udvalg for børn-, uddannelse og kultur mandag.

Beslutningen er en direkte konsekvens af det analysearbejde omkring sårbare børn og unge, der blev sat i gang, efter det sidste år kom frem, at der var sket en meget kraftig stigning i antallet af børn, der skulle i specialklasse.

I analysearbejdet har man blandt andet set på antallet af elever med bekymrende højt fravær. I øjeblikket er der tale om ca. 30 elever, der har et fravær på mere end 25 pct.

Samtidig er det gennem samtaler med forældre til elever med højt fravær blevet klart, at forældrene har en oplevelse af ikke at få tilstrækkelig hjælp, at sagsforløbet har været langt, og at der har manglet en tværgående koordinering specielt indenfor ungeområdet.

Og det vil man altså nu gøre noget ved.

- Vi er nødt til at finde nye måder at vænne børnene til at komme tilbage i skole, siger Karsten Poulsen, der er direktør for børn, uddannelse og kultur.

Vi må se på nye muligheder. Hvis det var enkelt, så var børnene jo i skole.
Karsten Poulsen, direktør børn, uddannelse og kultur
Analysearbejdet følger tidsplanen
Analyse af inkluderende fællesskaber og børn og unge i sårbare positioner blev sat i gang tidligere på året.Analysen skal munde ud i forslag til nye indsatser for at styrke inklusionen i dagtilbud og skoler samt udvikle kvaliteten af specialklassetilbuddene i Odder Kommune.

De eksterne konsulenter Camlla Dyssegaard og Niels Egelund står for analysearbejde, fokusgruppeinterviews etc.

Samtidig arbejder de tre nedsatte arbejdsgrupper med sideløbende undersøgelser.

Det forventes, at den eksterne analyserapport vil være færdigudarbejdet 27. april, hvorefter den vil blive fremlag på et offentligt informationsmøde 14. maj.

Bøtten skal vendes

De to socialrådgivere får to forskellige opgaver. Den ene skal kigge på gamle sager med nye øjne. Vende bøtten og lave nye handlingsplaner for, hvor den enkelte elev kan finde vejen tilbage i skole.

Den anden skal være en slags fremskudt socialrådgiver eller borgerrådgiver, om man vil.

- Vi har hørt rigtig meget, at det er en stor belastning for familierne at løbe rundt mellem afdelingerne. Det vil vi prøve at afhjælpe med en fremskudt socialrådgiver, siger Lone Jakobi (S), der er formand for udvalget.

Hun er glad for, at hele udvalget har bakket op om, at man sætter de to initiativer i gang så hurtigt, det er muligt.

- Jeg tror på, at det er to tiltag, der kan gøre en forskel for nogle forløb, der har været i gang i lang tid, og som samtidig kan give nogle erfaringer, der vil kunne bruges fremadrettet, siger Lone Jakobi.

Ifølge Karsten Poulsen skulle det være muligt at få de to nye socialrådgivere i arbejde inden sommerferien.

- Men vi skal finde de helt rigtige mennesker. Det er rigtig afgørende, understreger han.

To socialrådgivere skal få børn tilbage i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce