Surprise: Se en overrasket Vibeke få pris som energibombe

Surprise: Se en overrasket Vibeke få pris som energibombe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aura Energi delte pris ud til en aktiv ildsjæl, som foruden at være med i Stafet For Livet laver meget andet frivilligt arbejde.

Odder: De inviterede gæster gemte sig ind i Pakhusets sal, da Vibeke Bjerregaard Iversen torsdag formiddag ankom til et møde i Stafet For Livet. Hun var ikke klar over, at hun i virkeligheden skulle have overrakt prisen som årets energibombe. Men hun blev klogere.

Pludselig myldrede alle gæsterne ind i caféen, hvor Vibeke Bjerregaard Iversen sad sammen med Bent Olsen, der er formand for Stafet For Livet. Hun blev overrasket og fik våde øjenkroge, da hun fandt ud af, hvad der skete.

- Jeg er meget glad og overrasket og stolt, sagde hun til avisen, da hun havde fået prisen og hilst på venner og familie.

Blandt dem var hendes 89-årige mor Ingrid Bjerregaard Kristensen, tre søstre og to sønner, deriblandt en stolt Jakob Bargmann. Han mente at vide, at energien kan ligge i generne.

- Min mormor har også altid været aktiv, sagde han.

Det var Aura Energi, der for andet år delte prisen ud. Den gives til ildsjæle blandt selskabets andelshavere, som yder en ekstra indsats for at styrke fællesskabet i deres forening.

Blandt gratulanterne var Ingrid Bjerregaard Kristensen (i midten), der er mor til prismodtageren, samt tre søstre.  Foto: Søren E. Alwan
Blandt gratulanterne var Ingrid Bjerregaard Kristensen (i midten), der er mor til prismodtageren, samt tre søstre. Foto: Søren E. Alwan

Smitter med engagement

- Grunden til, du gik hen og vandt den her pris, er, at du altid har et smittende engagement og giver de andre frivillige flere kræfter. Du sikrer, at de trives og er altid klar med en hjælpende hånd. Du sørger for at få nye hold til stafetten, og jeg kan forstå, at det også er dig, der styrer facebook-siden, sagde Auras direktør Carsten Höegh Christiansen.

Han overrakte prisen, som består af 5000 kroner til Vibeke Bjerregaard Iversen og 25.000 kroner til Stafet For Livet.

- Energien får jeg fra alle de mennesker, jeg kender. Og jeg har en stor familie, der er tæt på. Efter jeg er holdt med at arbejde (som sfo-leder, red.) er jeg kommet i kontakt med mine gamle elever og deres forældre. Det er også med til at give energi, sagde Vibeke Bjerregaard Iversen.

Hun er også formand for Over Randlev Borgerforening og aktiv i Odder Frivilligcenter, Kræftens Bekæmpelse, Økologiens Have og Odder Little Culture Club.

Stafet For Livets nuværende formand Bent Olsen (t.v.) og tidligere formand Kurt Christensen var med til at overraske Vibeke Bjerregaard Iversen.  Foto: Søren E. Alwan
Stafet For Livets nuværende formand Bent Olsen (t.v.) og tidligere formand Kurt Christensen var med til at overraske Vibeke Bjerregaard Iversen. Foto: Søren E. Alwan
Vibeke Bjerregaard Iversen kom af med nogle glædestårer. Foto: Søren E. Alwan
Vibeke Bjerregaard Iversen kom af med nogle glædestårer. Foto: Søren E. Alwan
Overraskelsen var stor, da prisen som årets energibombe blev delt ud. Foto: Søren E. Alwan
Overraskelsen var stor, da prisen som årets energibombe blev delt ud. Foto: Søren E. Alwan
Prismodtageren fik selv 5000 kroner, mens Stafet For Livet Odder fik 25.000 kroner.  Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce