Større gab mellem top og bund: Uligheden i Odder Kommune stiger

Finn Thranum (V), formand for sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget, mener ikke, at kommunen på baggrund af undersøgelsen skal sætte gang i tiltag, der skal mindske uligheden i Odder Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Større gab mellem top og bund: Uligheden i Odder Kommune stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskellen mellem rig og fattig vokser, viser undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Udvalgsformand mener, at man skal have ekstra øje for børnene i de svagest stillede familier.

Odder: Uligheden i Odder Kommune er stigende.

Det viser en undersøgelse om ulighed i de danske kommuner, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH (tidligere LO) har lavet med tal fra Danmarks Statistik.

Den mest velstående gruppe af borgere i Odder Kommune har nemlig fået langt flere penge mellem hænderne end dem, der tjener mindst.

Set over perioden 2006-2016 er indtægten hos kommunens rigeste tiendedel vokset med 12,2 procent, mens den mindst velstående tiendedel kun har fået 1,5 procent flere penge til rådighed.

Derudover har den rigeste tiendedel i kommunen i gennemsnit en samlet formue på 5,5 millioner kroner, mens den mindst velstående tiendedel i gennemsnit har gæld på 325.000 kroner.

Noget af det, vi skal have rigtig meget fokus på, er, at de børn, som vokser op i knap så bemidlede familier, ikke får ulige muligheder i deres fremtidige liv. Det bidrager vi til ved at have nogle gode daginstitutioner og skoler, som gør, at vi kan løfte dem videre i livet.
Finn Thranum (V), formand for sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget
Undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
Øvrige konklusioner fra Fagbevægelsens Hovedorganisations undersøgelse:
  • De 100 rigeste personer i Odder Kommuner ejer det samme som de 8900 borgere, som ejer mindst.
  • De 10 procent rigeste i Odder Kommune ejer 42,6 procent af formuen.


Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Fokus på børnene

Formand for sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget, Finn Thranum (V), forestiller sig ikke, at udvalget og byrådet skal i gang med nye tiltag for at mindske uligheden i Odder, fordi der nu er et større gab mellem rig og fattig. Han understreger dog, at man skal hjælpe de svageste i kommunen.

- Jeg er egentlig fortrøstningsfuld, men det er ikke det samme som, at jeg lægger mig ned og siger, at her går alt godt. Jeg er meget opmærksom på de borgere, der har det svært, siger han.

Finn Thranum (V) ser gerne, at uligheden bliver mindsket. Ikke fordi han ønsker at gøre det svært for dem, der har en høj indkomst, men fordi de borgere, der har det sværest, skal løftes.

- Noget af det, vi skal have rigtig meget fokus på, er, at de børn, som vokser op i knap så bemidlede familier, ikke får ulige muligheder i deres fremtidige liv. Det bidrager vi til ved at have nogle gode daginstitutioner og skoler, som gør, at vi kan løfte dem videre i livet, siger han.

Læs hele undersøgelsen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation her.

Større gab mellem top og bund: Uligheden i Odder Kommune stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce