Sommerhusområde måtte klare sig uden vand i seks timer

Der kom ingen vand ud af hanerne onsdag morgen. Arkivfoto: Tim K. Jensen

Sommerhusområde måtte klare sig uden vand i seks timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyngby: Tørstige, tyske turister måtte undvære vand til morgenkaffen, og andre sommerhusgæster ved Dyngby Strand måtte hoppe i vandet i stedet for under bruseren onsdag morgen.

I seks timer var vandforsyningen til Dyngby Strand afbrudt. Det fik bl.a. utilfredse beboere til at kontakte avisen for at høre, hvad der var galt.

På vandværkets hjemmeside kan man læse en advarsel om, at der ikke ville være vand mellem kl. 8 og kl. 12. Men først omkring kl. 14 var der vand igen.

- I bagklogskabens klare lys kunne vi godt have lagt en seddel i postkassen. Nogle har været uforstående overfor, hvad der er sket, og vi har også fået en opringning fra et sommerhusbureau, siger Eigil Størum.

Han er sekretær i Dyngby Strands Vandværk, som længe har planlagt at skifte en 600 meter lang hovedvandledning mellem vandværket og Elmegårdsvej.

Tog længere tid end planlagt

- Der kom noget i vejen med at få den samlet, så det tog lidt længere tid end planlagt. Men nu har vi fået en ny hovedledning, som også ligger dybere end den gamle, der var ved at være utæt flere steder, siger Eigil Størum.

Vandledningen var lagt ud på forhånd, så det var arbejdet med at forbinde den, der trak ud.

- Vi havde ikke regnet med, det tog så lang tid, så vi kan kun beklage. Vi vil informere på en anden måde en anden gang. En annonce i Odder Avis ville have været alle tiders, selv om sommerhuslejere ikke får avisen og ikke ville have fået advarslen, tilføjer Eigil Størum.

Sommerhusområde måtte klare sig uden vand i seks timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce