Somalisk storfamilie splittes ad: Far og seks børn skal ud af landet - mor og fireårig må blive

Vælger Ifrah Mohamud at blive i Danmark, indtil hendes afgørelse falder, skal hun sige farvel til seks børn. Bl.a. den to-årige Munasar, som er født i Danmark. Samtlige syv børn er under 12 år. Foto: Søren E. Alwan

Somalisk storfamilie splittes ad: Far og seks børn skal ud af landet - mor og fireårig må blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter tre gode år i Odder er alle anke-instanser afprøvet: Far Salah Ahmed og seks børn skal være ude af landet senest 8. oktober, mens mor Ifra Mohamoud kan blive med et barn - i hvert fald for en stund.

Odder: Der bliver i disse uger grædt mange tårer hos den somaliske familie Mohamoud/Ahmed, der ellers har et godt liv i Odder. For snart skal faderen Salah Ahmed og seks af parrets syv børn returnere til Somalia.

Kun moderen Ifrah Mohamoud og sønnen Mahad på fire år har en reel, omend meget lille, chance for at kunne fortsætte deres tilværelse i Odder. I det mindste indtil der også falder afgørelse i deres ankesag.

Mor og søn har fået en midlertidig opholdstilladelse som flygtninge. Da faderen og de øvrige børn blev familiesammenført og kom til Danmark, gælder der et andet sæt regler for dem, og det giver problemer.

Familiens mareridt begyndte 12. september i år, da Salah Ahmed fik endeligt afslag på den anke, der har været behandlet i Udlændingenævnet. Den slår fast, at både han og seks af parrets børn skal være ude af Danmark senest 8. oktober. Også den godt to-årige Munasir, som er født i Danmark.

- Jeg er slået helt ud og aner ikke, hvad vi skal gøre. Jeg kan ikke rejse til Somalia med seks børn. Vi bliver slået ihjel alle sammen, siger Salah Ahmed via sin tolk.

Herefter fremviser han fotos af sine store ar på benene. De opstod, efter at han for fem år siden blev beskudt af et par af hustruens onkler, som mente, at hun havde giftet sig under sin stand og oven i købet med en mand fra en anden klan.

- Den fejde var jo grunden til, at først jeg og siden min mand og børnene måtte forlade Somalia. Hvorfor skulle det være anderledes nu, siger Ifrah Mohamoud, der til daglig arbejder på Stenslundcentret, men som lige nu må blive hjemme for at tage sig af familien.

For børnene mærker også den trykkede stemning i hjemmet.

Jeg vil hellere sidde i fængsel end vende tilbage til Somalia.
Salah Ahmed, somalisk flygtning og far til syv børn under 12 år
Nu falder afgørelserne
Udlændingestyrelsen har siden efteråret 2016 genbehandlet ca. 800 herboende somalieres asylsager. Omkring 60 procent har fået inddraget deres opholdstilladelse. Når det sker, mister familiesammenførte med relation til den afviste automatisk også deres opholdstilladelse.

Hvis Udlændingestyrelsen har inddraget somaliernes opholdstilladelse, har de mulighed for at anke afgørelsen til Flygtningenævnet, hvis de er flygtninge, og til Udlændingenævnet, hvis de er familiesammenførte.

Den sagsbehandling kan tage op til et år og er lige nu i gang. For Salah Ahmeds vedkommende er ventetiden slut, idet han 12. september i år fik besked på, at han og seks af familiens syv børn skal forlade landet senest 8. oktober.

Ingen ved lige nu, hvad der skal ske med de somaliske flygtninge, som mister deres midlertidige opholdstilladelse. Ifølge Politiken har Danmark nemlig indgået en hemmelig aftale med Somalia om kun at hjemsende 12 somaliere om året. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste allerede i april i år at be- eller afkræfte, om der var indgået en sådan aftale. Holder aftalen om at hjemsende 12 somaliere årligt stik, frygter bl.a. borgerne i Odder, at flygtningene vil blive anbragt i et såkaldt udrejsecenter, hvor de kan komme til at sidde i flere år - frataget alle rettigheder. Kilder: Politiken, Information og JP
Familien Ahmed/Mohamud med deres syv børn bor i Odder og har fundet sig godt til rette, selv om faderen Salah Ahmed angiveligt har det svært med nogle af de oplevelser, han var udsat for i Somalia. Foto: Søren E. Alwan

To nævn

Men det er Udlændingenævnets afgørelse, som den desperate familie på ingen måde kan acceptere, fordi den mener, at Somalia er et farligt land fyldt med klanfejder.

Endnu mere absurd bliver det af, at Ifrah Mohamoud og sønnen Mahad stadig venter på deres ankeafgørelse, som skal behandles i Flygtningenævnet, fordi de kom hertil som flygtninge i 2014 - Mahad som et endnu ufødt barn. Resten af familien blev familiesammenført året efter.

Altså bliver familiens ankesag ikke behandlet samlet, men i hvert sit nævn, alt efter om personerne er familiesammenførte eller flygtninge.

- Det er meget svært at forstå alle de regler, og vi er taknemmelige for den hjælp, som kommunen, danske venner og andre somaliere yder os. Men de forstår jo heller ikke logikken, siger Ifrah Mohamoud.

En lille dans på sengen. De mindste børn forstår endnu ikke alvoren i, at familien nu skal adskilles igen. Foto: Søren E. Alwan
En lille dans på sengen. De mindste børn forstår endnu ikke alvoren i, at familien nu skal adskilles igen. Foto: Søren E. Alwan

Se på hele familien

Det sidste bekræftes af afdelingsleder Elsebeth Berthelsen fra Odder Kommunes jobcenter, der tager sig af integrationen af flygtninge og familiesammenførte.

- Jeg er bekymret over, at man fra centralt hold ikke sørger for at orientere familierne som en helhed. De fleste flygtninge er ligeglade med, om de har status som flygtninge eller som familiesammenførte. De vil bare have lov til at blive sammen og helst i Danmark, siger afdelingslederen, der finder det meget vanskeligt at rådgive familien fra Odder.

- Der findes jo flere scenarier, idet Ifrah Mohamoud kan vælge at forlade Danmark sammen med sin mand 8. oktober. Men så mister hun al ret til at bo i Danmark - selv hvis Flygtningenævnet måske i samme øjeblik forlænger hendes opholdstilladelse, siger Elsebeth Berthelsen og fortsætter:

- En anden mulighed kan være, at faren rejser hjem 8. oktober og der venter på Flygtningenævnets afgørelse i hustruens sag. Får hun medhold, har Salah Ahmed mulighed for at søge om familiesammenføring endnu engang. Men kun hvis han opholder sig i Somalia. Det forekommer mig noget ulogisk, siger afdelingslederen, der opfordrer Udlændinge- og Flygtningenævnet til at udsende deres afgørelser samtidig.

Tilbage på Østergade sidder den somaliske familie og forstår igenting.

- For os handler det om to ting: at blive sammen og om at overleve, siger de nærmest i munden på hinanden.

Som nogle af de første skal en somalisk familie i Odder ud at landet hurtigt. Der er ikke flere klagemuligheder. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce