Somalisk familie forsvandt - nu er mor og syv børn tilbage i Odder

Ifrah Mohamoud med et af de syv børn, som nu er tilbage i Odder. Billedet her stammer fra før, familien måtte flygte fra Odder i nattens mulm og mørke. Foto: Søren E. Alwan

Somalisk familie forsvandt - nu er mor og syv børn tilbage i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor og syv børn er flyttet ind i deres gamle lejlighed.

Odder: Den somaliske familie, som i oktober var med til sætte fokus på, hvordan Udlændingenævnet har sagsbehandlet familiesammenførte somalieres sager uhensigtsmæssigt, vendte torsdag tilbage til Odder.

Det bekræfter Ole Stounbjerg, leder af Odder Kommunes Jobcenter, som integrationsafdelingen hører under.

- Det er rigtigt, at familien er tilbage i Odder, og da deres lejlighed endnu ikke er genudlejet, efter at alle medlemmer forsvandt 7. oktober, er de flyttet ind i deres vante rammer. Nu skal vi så i gang med at få børnene indskrevet på skoler og daginstitutioner, siger lederen, der har hjemmel til at hjælpe familien, efter at faderens afslag på opholdstilladelse er sat i bero.

Faderen og de seks af børnene mistede deres opholdstilladelse og skulle forlade landet 10. oktober, men hele familien forsvandt inden da. Nu er moderen og alle børn tilbage i Odder.

Først når moderens sag er blevet færdigbehandlet i Flygtningenævnet, vil faderen og de seks af børnene få besked om, hvorvidt de kan blive i landet. På den måde får hele familien svar på samme tidspunkt, uanset om de har status af flygtninge eller familiesammenførte.

Faren i Tyskland

Jule Petersen, talsmand for Venligboerne i Odder, glæder sig over, at størstedelen af familien er tilbage. Hun fortæller nemlig også, at faderen Salah Ahmed, endnu opholder sig på et asylcenter i Tyskland.

- Måske kommer han i morgen, måske kommer han slet ikke. Så vidt jeg er orienteret, er han stadig meget bange for, at myndighederne vil skille børnene fra deres mor. Derfor har han tænkt, at det var bedst, at alle børn var sammen med deres mor, hvis sag endnu ikke er afgjort, siger hun, der torsdag mødtes med moderen Ifrah Mohamoud og børnene.

- Det var et glædeligt gensyn, selv om jeg græmmes over, at børn i dagens Danmark skal stå og juble over, at de nu får tag over hovedet, kan gå i skole og til fodbold. Det er bare ikke i orden. Men lad dem nu få lidt ro på sig... Så længe det varer, siger hun.

På lånt tid

Sagen om den børnerige familie er nemlig på ingen måde slut. Hvis det viser sig, at moderen ikke får permanent opholdstilladelse, vil hele familien blive udvist. Nægter de at rejse hjem til Somalia, ender de formentlig på et udrejsecenter, hvor børnene ikke må gå i skole, og hvor man bor under meget trange forhold.

Alternativt kan børnene søge om asyl, og det vil ifølge Jule Petersen ske i løbet af et par dage.

- Vi har kontakt til en advokat, som vil hjælpe familie med at få startet den sag, og så længe den pågår, kan man ikke udvise familien. Var der bare lidt retfærdighed til, gav man nu den familie tryghed her i Odder. Og meget gerne sammen med deres far, som i den grad trænger til at komme hjem til familien, siger hun.

Somalisk familie forsvandt - nu er mor og syv børn tilbage i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce