Slim og zombieangreb indtog biblioteket

Odder Bibliotek inviterede lørdag indenfor til zombie-foredrag, og efterfølgende kunne man lave sit eget slim. Foto: Morten Pape

Slim og zombieangreb indtog biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne i Odder må være godt forberedte på zombieangreb, for det var ikke foredraget om netop det, der trak flest mennesker på biblioteket lørdag formiddag. Til gengæld var det populært at lave sit eget klistrede slim.

Odder: Hvad er det lige, man skal gøre, hvis man gerne vil overleve, når zombier en dag har overtaget verden?

Det var noget af det, man kunne få svar på lørdag formiddag, da Odder Bibliotek udnyttede halloween-perioden til at invitere indenfor til zombie-foredrag og efterfølgende produktion af klistret slim.

De første 15 gæster stod klar foran indgangen, da biblioteket åbnede klokken 10.00, for lige med det samme gik Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen på gulvet. De har skrevet "Den store Zombie-bog" og var derfor de perfekte til at fortælle de fremmødte om alt fra egyptiske zombie-myter og virkelighedens dyre-zombier til de bedste våben og gemmesteder, hvis katastrofen skulle ske.

Sådan laver du dit eget slim
Odder Biblioteks opskrift på slim er både simpel og ufarlig:

2/3 deciliter vand

En god sjat frugtfarve

En stor spiseske med økologiske loppefrøskaller

Det hele røres godt rundt, og så skal det i mikroovnen et par gange i 5-10 sekunder. Når slimet ikke sætter sig på skålen eller på fingrene, så er det klar til brug. Slimet holder i hvert fald i en dag, forsikrer børnebibliotekar Helle Kjærsgaard Nielsen.
Slimen blev lavet af en blanding af vand, frugtfarve og loppefrøskaller. Foto: Morten Pape
Slimen blev lavet af en blanding af vand, frugtfarve og loppefrøskaller. Foto: Morten Pape

Kender det fra spil

Undervejs stimlede flere mennesker til, så der til slut var omkring 40 gæster til foredraget. Hovedparten var børn, og her var det tydeligt, hvor deres kendskab til zombier kom fra:

- Jeg kender lidt til dem fra spil, hvor jeg har spillet Call of Duty, der har en zombie-version, lød det fra niårige Noah Thorup Boye, der var på biblioteket sammen med sin mor, Majken Thorup, der er endnu større zombie-fan.

- Jeg synes, det er et interessant emne, og jeg elsker zombie-film, så dem ser jeg selvfølgelig mange af. Det gælder også zombie-film i sort/hvid. Der er noget gys i filmene, og så spiller det på en frygt, der gør, at det er spændende, siger hun.

Noah Thorup Boye (t.v.) og mor Majken Thorup vandt en bog for at stille gode spørgsmål under foredraget om zombie-angreb. Foto: Morten Pape
Noah Thorup Boye (t.v.) og mor Majken Thorup vandt en bog for at stille gode spørgsmål under foredraget om zombie-angreb. Foto: Morten Pape

Vandt en bog

Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen sluttede af med at dele to bøger ud til de publikummer med de bedste spørgsmål, og her fik Majken Thorup og Noah Thorup Boye den ene.

Den anden gik til 10-årige Victor Christensen, der også kender til zombier fra computerspil.

- Så da jeg så, at der var det her arrangement på biblioteket, tænkte jeg, at han vil synes, at det var spændende, og han var da også god til at stille mange spørgsmål til dem, fortæller mor Ida Christensen.

Victor Christensen mente også selv, at han fik noget ud af foredraget.

- Det hele var fedt, men det bedste var at lære, hvad der var godt at bruge som våben mod zombierne, sagde han.

Til anledningen var der bagt kager, som lignede afhuggede fingre, og det dertilhørende saftevand var selvfølgelig blodrødt. Foto: Morten Pape
Til anledningen var der bagt kager, som lignede afhuggede fingre, og det dertilhørende saftevand var selvfølgelig blodrødt. Foto: Morten Pape

Så blev det slimet

Både Victor Christensen og Noah Thorup Boye fortsatte dagen i slimværkstedet, og det var en populær ting.

Flere mennesker var kommet til, for de havde åbenbart godt nok styr på zombieangreb til, at de kunne nøjes med slim. Børnene stillede sig pænt i kø for at få en skål med vand og frugtfarve for derefter at blande det med loppefrøskaller. Kombinationen giver en fast og slimet masse, der ikke er kræftfremkaldende. Det gjorde børnebibliotekar Helle Kjærsgaard Nielsen meget ud af at oplyse.

- Vi har arrangeret det her slimværksted, fordi det er meget oppe i tiden, men det er også oppe i tiden, at det her slim skulle være kræftfremkaldende. Men det er vores ikke, for vi har lavet det med loppefrøskaller, som man bare kan købe i en almindelig butik, forklarede hun, mens hun stod og havde travlt med at varme de mange børns slimblandinger i en mikroovn.

Når slimen så var færdig, kunne de mange børn putte det i poser, sige "tak for i dag" og tage det med hjem.

Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen er forfatter til
Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen er forfatter til "Den store Zombie-bog". Foto: Morten Pape

Slim og zombieangreb indtog biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce