Shuttlebusser sat ind: Letbane-passagerer skal se på byggegrunde

Det var en glad borgmester Uffe Jensen (V), der lørdag endelig kunne tage en tur med Letbanen fra Odder til Aarhus. Foto: Mette Mørk

Shuttlebusser sat ind: Letbane-passagerer skal se på byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Letbanen skal lokke endnu flere fra Aarhus til Odder. Allerede lørdag er der sat pendlerbusser ind fra stationen til Bendixminde.

Odder: Der bliver handlet hurtigt på Odder Kommune. Blot få minutter efter det fredag eftermiddag stod klart, at toget ville køre lørdag, havde sekretariatschef Morten Møller sørget for, at togpassagererne nemt kan komme med til kommunens åben grund arrangement på Bendixminde lørdag eftermiddag.

- Vi håber da, at rigtig mange, der kommer med toget kunne have lyst til at se det nye område i vestbyen, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Han var ikke overraskende en meget glad mand, da beskeden lød, at der igen må køres på skinnerne til Aarhus, og han stod da også klar på perron 2 som en af de første lørdag morgen, hvor han lod sig transportere til et interview med Danmarks Radio på Olof Palmes Allé og tilbage til Odder igen.

- Det har været en fremragende tur med tog, der er kørt til tiden, lød det fra den begejstrede borgmester, da han igen satte fod på Odder-jord.

Det er længe siden, der har været grund til passagerer på perronen på Odder Banegård. Foto: Mette Mørk
Det er længe siden, der har været grund til passagerer på perronen på Odder Banegård. Foto: Mette Mørk

Vigtigt for byen

Uffe Jensen er ikke i tvivl om, at den ekstra nærhed til Aarhus som Letbanen giver, vil gøre det endnu mere attraktivt at flytte fra Aarhus til Odder.

- Det er et kæmpe løft og jeg jubler helt over, at det nu er lykkes, siger borgmesteren, og fortsætter:

- Det bliver nemt at komme til job og uddannelse i Aarhus, siger han og fremhæver særligt komforten som forskellen mellem bus og tog.

- Jeg vil til enhver tid vælge tog frem for bus, fordi komforten er større, siger borgmesteren.

Den officielle og festlige indvielse af Letbanen i Odder finder sted 8. september. Samme dag, som der er Gadefestival i byen.

- Jeg håber, vi kan lokke rigtig mange aarhusianere til byen den dag.

Shuttlebusser sat ind: Letbane-passagerer skal se på byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce