Rystet byrådsmedlem: Vitapark brugte 73.000 kroner på kuglepenne og post-its

Det konservative byrådsmedlem Martin Mikkelsen (K) synes, det er håbløst at bruge 600.000 kroner på processer. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Rystet byrådsmedlem: Vitapark brugte 73.000 kroner på kuglepenne og post-its

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem Martin Mikkelsen (K) er rystet over regnskab for udviklingsprojektet Rumrejsen, der kostede 600.000 kroner.

Odder: - Jeg blev virkelig irriteret, da jeg så det regnskab.

Sådan siger byrådsmedlem Martin Mikkelsen (K) om det regnskab for udviklingsprojektet Rumrejsen, som blev afviklet med workshops i Vitapark i løbet af 2018.

Af regnskabet fremgår det, at hele projektet kostede 600.000 kroner. Størstedelen af de penge er brugt til branding og promovering af selve projektet. Og så fremgår det af regnskabet, at der er brugt næsten 74.000 kroner på kuglepenne, notesblokke, post-its og andre materialer.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan bruge så mange penge på ingenting, siger Martin Mikkelsen.

- Der er rigtig mange frivillige foreninger, der kunne lave meget mere kultur for de penge, mener det konservative medlem af børne,- uddannelses- og kulturudvalget.

- Jeg synes, vi skal være meget mere opmærksomme i udvalget på, hvad pengene bruges til, siger den konservative politiker.

- Det virker som om, at det er løbet lidt af sporet i Vitapark. Som om man har mistet jordforbindelsen. Det er nødvendigt, at vi som politikere nogen gange siger stop.

Regnskab for Rumrejsen
Forplejning: 49.660 kronerMaterialer: 73.949 kroner

Proces- og kommunikationsunderstøttelse: 316.139 kroner

Annoncer Odder Avis: 67.848 kroner

Kampagner på sociale medier: 46.500 kroner

Proceskonsulenter: 66.162 kroner

Procesunderstøttelse: 33.100 kroner

Overnatning: 1156 kroner

Oplæg om fundraising: 2000 kroner

Vitapark fik 150.000 kroner til projektet af kommunens direktion. De resterende penge er taget fra Vitaparks egen kasse.

Vitapark havde et overskud på 1,4 millioner kroner i 2018.

Ikke kun Vitapark

Lone Jakobi (S) er formand for børne,- uddannelses- og kulturudvalget og medlem af Vitapark Lokaludvalg, som udover Lone Jakobi består af socialdirektør Jette Lorenzen, Vitaparks leder Stine Jylov, byrådsmedlem Hans Hammann (V) samt tre repræsentanter fra Medskaberrådet.

Beslutningen om at igangsætte et udviklingsprojekt, der skulle skabe endnu mere aktivitet i Vitapark også efter almindelig kontortid, blev truffet i det tidligere politiske Vitaparkudvalg med Niels Rosenberg (K) som formand.

Som Lone Jakobi husker det, var der ikke sat nogen økonomisk ramme for arbejdet på det tidspunkt. Men direktionen bevilgede 150.000 kroner, fordi projektet havde et element af borgerinvolvering og borgerinddragelse, og erfaringerne fra Rumrejsen var tænkt til også at kunne bruges andre steder i kommunen.

Den resterende del af de 600.000 kroner kom fra Vitaparks egen kasse.

- Jeg har ingen kommentarer til, om det er dyrt eller ej. Rumrejsen er jo ikke slut, den er måske kun lige begyndt. Om det er pengene værd vil vise sig. Hvis alle Rumrejsefolkene falder fra om en uge, så er det dyre lærepenge, men det tror jeg ikke sker, siger Lone Jakobi.

Rystet byrådsmedlem: Vitapark brugte 73.000 kroner på kuglepenne og post-its

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce