Retrospektiv udstilling med Albert Bertelsen

Ved ferniseringen kan man møde Albert Bertelsen. Arkivfoto: Mette Mørk

Retrospektiv udstilling med Albert Bertelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 96-årige maler vil selv være til stede under ferniseringen af udstillingen.

Odder: Danmarks ældste aktive maler, Albert Bertelsen fra Vejle, udstiller denne sommer i Odder Kunst.

Udstillingen åbner 13. juli, og det er fjerde gang, at den 96-årige maler udstiller i Odder, hvor der er fernisering kl. 16 i KunstVærket. Udstillingen vil vise et udsnit af malerens værker gennem tiden, og de fleste oliemalerier er udlånt af private samlere.

Albert Bertelsen debuterede i 1954 på Kunstnernes Efterårsudstilling i København, men først i 1960'erne tog han springet og blev fuldtids billedkunstner. Han er repræsenteret på en række museer og offentlige institutioner i hele Norden, og han har også illustreret flere bøger, blandt andet H.C. Andersens eventyr.

Albert Bertelsen vil selv være til stede ved ferniseringen.

- Jeg er glad for at male, og det betyder alt for mig. Det er stor glæde hver gang, der en nogen fortæller mig, at de holder af et eller flere af mine billeder. Jeg ved ikke, hvor mange billeder jeg har malet, jeg ved kun, at jeg altid har tegnet eller malet oplevelser fra mit liv. Det er det, jeg kan. Jeg kan sådan set ikke andet, siger han i en pressemeddelelse.

Der er gratis adgang til udstillingen, som kan ses fredag, lørdag og søndag til og med 29. juli.

Albert Bertelsen har malet utallige portrætter. Et udvalg af dem kan ses på den retrospektive udstilling i Odder Kunst. Privatfoto
Albert Bertelsen har malet utallige portrætter. Et udvalg af dem kan ses på den retrospektive udstilling i Odder Kunst. Privatfoto

Retrospektiv udstilling med Albert Bertelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce