Præstegård til salg: Menighed forhandler med højskole

Præstegården har ikke været brugt i flere, og der skal bruges en del penge på at renovere bygningen. Arkivfoto

Præstegård til salg: Menighed forhandler med højskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det koster hvert år 60.000 kroner at have en bolig, der ikke bliver brugt. Odder Grundtvigske Valgmenighed forhandler med Odder Højskole om en handel.

Odder: Hvis medlemmerne siger god for planen, så vil Odder Grundtvigske Valgmenighed sælge sin præstegård. Og menigheden forhandler med Odder Højskole om at lave en aftale.

- Vi har holdt medlemsmøder og har den opfattelse, at vi har medlemmerne bag os. Men vi kan ikke gøre noget, uden at generalforsamlingen er med os, siger Claus Nedergaard Jacobsen.

Han er formand for valgmenigheden, som holder til på Rørthvej. Her er kirke, forsamlingshus og præstegård, men siden den tidligere præst Kim Arne Pedersen stoppede i 2015, har præstegården ikke været beboet.

- Præstegården har det ikke godt. Vi har fået lavet en bygningsrapport som viser, at det vil koste flere millioner kroner at sætte den i stand. Det har vi ikke råd til. Vi har i tre år forsøgt at skaffe fondsmidler, men det er ikke lykkedes. Derfor er vi nødt til at gøre noget andet, siger Claus Nedergaard Jacobsen.

Vi har i tre år forsøgt at skaffe fondsmidler til at sætte præstegården i stand for, men det er ikke lykkedes.
Claus Nedergaard Jacobsen, formand for Odder Grundtvigske Valgmenighed

Vil hjælpe på økonomien

Den nuværende præst, Kirsten Høg, bor i Brædstrup og har ikke brug for en præstebolig.

- Hun er over 70 år, så på et eller andet tidspunkt skal vi ud og finde en ny præst. I mange menighedsråd har man en debat: har man egentlig brug for en præstegård, siger Claus Nedergaard Jacobsen.

For en lille menighed med 100 medlemmer er der også et økonomisk aspekt.

- Vi har årlige omkostninger på bygningen på 60.000 kroner, og den bliver ikke brugt. Det vil hjælpe os økonomisk at få nogle penge fri, men det er ikke derfor, vi gør det, tilføjer menighedsrådets formand.

Odder Grundtvigske Valgmenighed er nabo til Odder Højskole, og begge ligger i et område, der går under navnet Kirkebakken. Kirken blev taget i brug i 1886, og højskolen blev grundlagt i 1889. Højskole og valgmenighed lægger begge vægt på deres Grundtvigske værdier.

- Og det hele er ét område i en lokalplan. Derfor er det oplagt at sige, at hvis højskolen kan bruge præstegården, så skal der ikke laves om i lokalplanen. Vi snakker med højskolen, og vi ser helst, at højskolen bliver i familien, siger Claus Nedergaard Jacobsen.

Højskole er interesseret

Højskolen er også interesseret, da den i disse år er fyldt op med elever og har brug for mere plads.

- Vi er i gode konstruktive forhandlinger. Vi er mest hooked på at gå efter et kæmpeprojekt til gavn for os, kirken og byens borgere. Vi er interesseret i at få lavet en Grundtvigpakke og et Grundtvigcampus, så hele området på Kirkebakken bliver et stort fælles miljø, siger højskoleforstander Søren Winther Larsen.

Højskolen har kigget på, om det kan lade sig gøre at lave en udkørsel fra skolen til hjørnet af Rørthvej og Østermarksvej. Desuden kan en del af området åbnes for byens borgere.

- Samtidig overvejer vi, hvordan vi kan få nye faciliteter til vores film- og tvlinje. Man kunne overveje at lave et sted med en åben redaktion, siger højskoleforstanderen. Men vi er langt fra afklarede, fordi huset er i dårlig stand. Det er et spørgsmål, om vi er i stand til at finansiere en ombygning, siger højskoleforstanderen.

Valgmenigheden har generalforsamling 24. marts.

Præstegård til salg: Menighed forhandler med højskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce