Pop up-kunstnere har fået blod på tanden

De nu tidligere elever på Eriksminde Efterskole fik i løbet af deres udstilling på den gamle fabrik talt med mange lokale borgere, som lagde vejen forbi. Foto: Søren E. Alwan

Pop up-kunstnere har fået blod på tanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi fik et forhold til Odder, siger efterskolelever efter at have udstillet på den gamle NT-fabrik.

Odder: De unge, der før og under byfesten forvandlede den tidligere NT-fabrik til et kunst- og eventsted, er så begejstrede for oplevelsen, at de regner med at lave flere happenings i samme genre. Måske i Odder.

Det fortæller Eva Thestrup Waarde, en af de fire unge, der før sommerferien kom på ideen med at lave kunstinstallationer, oplæsning af digte og brætspilsturneringer i de gamle fabriksbygninger. Det hele kulminerede under byfesten, da mange lokale og de unges venner lagde vejen forbi.

Flest kom fredag, da der var fernisering, og ca. 100 mødte op. Deriblandt Alternativets politiske leder Uffe Elbæk.

- Ud over, at det var vildt sjovt, var det også en oplevelse at møde så mange lokale. Jeg traf f.eks. en mand, som havde arbejdet på fabrikken i 30 år. Han fortalte mange sjove historier, fortæller den nu tidligere efterskolelev på Eriksminde Efterskole, Eva Thestrup Warde.

Som tidligere nævnt var det nemlig elever fra den nye 10. årgang på Eriksminde Efterskole, der før sommerferien kom på ideen til eventen. Inspiration fik de bl.a efter deres projekt i maj, hvor de lavede forskellige kunstinstallationer i Odder. Forberedelsen til eventen i NT-bygningen, som fik navnet Stæmpel, indgik som en del af deres afsluttende projekt på skolen.

- De to oplevelser har tilsammen givet mig et forhold til Odder, som jeg ikke havde på skolen, hvor vi kun tog til byen for at handle ind. Nu holder jeg af Odder, så det kan være, at vi vender tilbage, siger den 16-årige pige, som bor i Aarhus og netop er begyndt på gymnasiet.

Kom for sent med ansøgning
Der er meget at skulle forholde sig til, når man vil lave en event som "The Odder Way", de fire byrum, som elever fra Eriksminde Efterskole havde fernisering på 19. maj.Bl.a. kom ansøgningen for sent, da skolen en uge før ferniseringen søgte børn-, unge- og kulturudvalget om et tilskud på 40.625 kr.

Det har dog ikke afholdt udvalget fra at støtte projeket, idet politikerne netop har besluttet at give et tilskud på 23.125 kr. Det vil dække det honarar, som skolen betalte et eksternt konsulentfirma for at udvikle ideerne sammen med skolens elever. 

 

  

Stolt forstander

Eva Thestrup Waarde og hendes kammerater er ikke de eneste, som er stolte over besøgstallet i den gamle fabrik.

Også forstander Søren Kristensen på Eriksminde Efterskole fryder sig.

- Selvfølgelig glæder det mig, at vores skole kom på et lidt større landkort, og at mange borgere kom forbi. Det forsøger vi ansatte også at gøre med bl.a. offentlige foredrag på skolen. Mest stolt er jeg nu over, at vores elever i den grad tog entreprenørskab, skabte et projekt og fulgte det til dørs. Også selv om de havde forladt skolen, siger han.

Pop up-kunstnere har fået blod på tanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce