Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politikerne skal lægge budget for fremtiden

Letbanen skal gøre det nemmere at pendle til Aarhus. Også for oplandsbyernes indbyggere. Derfor skal der tænkes i at binde hele kommunen sammen, sagde flere politikere, da der mandag aften var første behandling af det kommunale budget. Arkivfoto

Politikerne skal lægge budget for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det lange lys skal på, når kommunens penge skal prioriteres. Ikke mindst på det grønne område, lød budskabet mandag aften.

Odder: Det er ikke til at komme uden om inklusion, specialklasser og børne- og skoleområdet i det hele taget, når det kommunale budget for 2018 skal vedtages 10. oktober.

Blandt alle partier var der enighed om, at der skal gøres noget ved de stærkt stigende udgifter til elever i specialklasser, og hvorfor, der pludselig er 26 flere børn, der har særlige behov. 

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke får bedre skole for de penge, vi bruger, så jeg ser frem til en kulegravning af området, sagde John Rosenhøj (DF).

Samme spor var Niels Rosenberg (K) inde på.

- Jeg fatter ikke, at de 26 børn ikke er set for længe siden, og jeg ser frem til en redegørelse af, hvad det er, der sker på det her område, sagde han.

- Vi tvivler faktisk på, om de midler, der er sat af til området er nok, sagde Lone Jakobi (S), som også ser frem til at få analyseret området.

Den analyse behøver SF ikke vente på, for at ville sende flere penge efter kommunens børn.

- Vi vil gerne sætte penge af til den tidlige indsats. Det behøver vi ikke en analyse for at vide, der er behov for, sagde Marianne Hundebøll (SF).

- Når det handler om skole- og børnepasningsområdet, skal vi ikke kun være OK, vi skal være de allerbedste, mente Ditte Marie Thejsen (EL).

Hverken hun, Kresten Bjerre (R) eller Marianne Hundebøll lagde skjul på, at de ikke har meget til overs for den nye skolestruktur med fælles ledelse på oplandsskolerne og en ungdomsskole, der er lagt under samme ledelse som Parkvejens Skole.

Byrødder efterlyser visioner fra venstre
Budgetforhandlingerne
Alle partier sendte budgettet videre til anden behandling.Det betyder i praksis, at resten af september måned går med forhandlinger på kryds og tværs, hvor partierne kommer med deres ønsker og prioriteringer.

10. oktober skal byrådet så godkende det endelige budget efter de tilpasninger, der er kommet til i forhandlingsperioden.

Letbane og lokalråd

Men der var også andre varme emner i budgettet.

Oplandet og den kollektive trafik, der skal binde land, by og letbane sammen, står højt på ønskelisten hos alle partier.

Lone Jakobi talte om delebilsordninger og tæt dialog med lokalråd, ungdomsråd og seniorråd.

Det samme gjorde John Rosenhøj, der ser frem til et flertal for en tilkørselsrampe (fælles kørsel til et stoppested. red.) fra oplandsbyerne til letbanen.

- Vi skal have flest mulige til at stige om, konkluderede Lone Jakobi.

Ikke overraskende bragte partierne til venstre for midten også miljøet på banen som en af de vigtigste prioriteter i fremtidens budget.

- Vi vil have flere grønne forslag. En økologisk indkøbspolitik, flere midler til naturpleje og fremme af biodiversitet, lød nogle af SFs forslag, der blev bakket op af Enhedslisten og Radikale.

 

Hvor er kulturen?

I et par år har et midtbyudvalg arbejdet med en udvikling af midtbyen.

Det er en udvikling, som partierne er enige om, skal koste noget at føre ud i livet.

- Der er brug for en masterplan for udvikling af midtbyen, mente Kresten Bjerre, der har siddet med i midtbyudvalget.

Flere partier efterlyste investeringer i kultur- og fritidsområdet, som er stort set fraværende i budgettet. Det undrer særligt medlemmerne af børn-, unge- og kulturudvalget, som netop har kastet første blik på planerne om en kreativ skole.

- En sådan skole kan jo kræve politisk understøttelse, påpegde Lone Jakobi.

- Og hvad med kampsportscentret og turismen, spurgte Marianne Hundebøll.

Der er altså masser af ideer til, hvad det økonomiske råderum også kan bruges til.