Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Piero vil servere den bedste mormor-mad fra hele Europa

Pierino Gnoni har mange års erfaring som restauratør og kok. Nu har han åbnet Ristorante Al Dente i det gamle Tinghus i Odder. Foto: Søren E. Alwan

Piero vil servere den bedste mormor-mad fra hele Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Italiensk født kok har overtaget restauranten i det gamle tinghus.

Odder: Selv om hans nye restaurant har et italiensk klingende navn, og han selv er ærkeitaliener, skal man ikke regne med, at Pierino Gnoni kun vil servere pizza og andre "støvlespecialiteter" i den nyåbnede "Al Dente Ristorante" i det gamle tinghus.

Faktisk finder man slet ikke pizza på menukortet, som knap er tørt, eftersom Pierino Gnoni først overtog nøglerne til stedet 1. maj. Det skete, efter at han i et stykke tid havde ledt efter lokaler, der kunne leve op til hans ønske om at etablere et hyggeligt spisested: der skal være stemning, og der skal være mulighed for udendørs servering, når vejret tillader det. Han fandt begge dele i tinghuset.

- Stedet her rummer mange muligheder, og jeg glæder mig til at komme i gang, fortæller den 44-årige familiefar, der bor i Ry med sin danske kone og fire børn.

Det gamle Tinghus emmer af historie, som interesserer mig rigtig meget.
Pierino Gnoni, indehaver af Ristorante Al Dente

Var hos Brødrene Price

Pierino Gnoni er født i Puglia i Italien, hvor han blev uddannet kok, inden han i 1999 slog sig ned i Ry. Her drev han først Restaurant Italia og senere San Marco, inden han i 2016 solgte for at arbejde freelance.

Det har ført ham forbi spisesteder i Silkeborg, ligesom han har uddannet sig i hoteldrift og er blevet procesteknolog i fødevarebranchen. Underviser i italiensk madlavning på aftenskoler står der også på hans cv.

- Senest har jeg været ansat i Brød. Prices Restaurant i Herning. Men det er nu sjovest, når man har sit eget sted. Specielt efter at vores børn er blevet lidt ældre, giver det mening, siger Pierino Gnoni, der taler om smagsoplevelser og mad med kærlighed, når han skal beskrive, hvad gæster i Odder kan forvente.

- Min plan er, at jeg naturligvis vil lave italienske retter. Men jeg tilbyder også det bedste fra det europæiske køkken. Retter, som vor mormor lavede dem, uanset om man er født i Danmark, Spanien eller Frankrig, siger Pierino Gnoni, der ud over a la carte også tilbyder take away og mad ud af huset.

Ristorante Al Dente har åben mandag-lørdag kl. 11-21. Søndag holdes lukket. Man kan læse mere på www.al-denteodder.dk.

Piero vil servere den bedste mormor-mad fra hele Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.