Petra fra Odder skal studere kommunikation i Chile

Petra de Place Bak rejser udenlands for at dygtiggøre sig. Privatfoto

Petra fra Odder skal studere kommunikation i Chile

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 21-årige Petra de Place Bak fra Odder skal på studieophold i Chile som led i uddannelsen i kommunikation.

Odder: I juli siger 21-årige Petra de Place Bak fra Odder på gensyn til sit liv som studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og rejser på studieophold i Santiago i Chile. Hun skal til efteråret være udvekslingsstudent på Pontificia Universidad Católica de Chile som led i sin uddannelse.

- Mit studie har primært mange praktiske fag, hvilket jeg mener er en forudsætning for at blive en dygtig kommunikatør. Når det er sagt, har jeg valgt at tage på udveksling til Chile på grund af det store udbud af både teoretiske og praktiske fag. Jeg regner eksempelvis med at tage fag inden for fotografi, etisk kommunikation, narrativer og talekunst. Forhåbentlig peger det mig i retningen af, om jeg skal læse en kandidat og så fald hvilken, når jeg har afsluttet min bacheloruddannelse, fortæller Petra de Place Bak i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke kun de faglige muligheder.

- Jeg valgte primært at tage til Chile af den grund, at jeg gerne vil forbedre mine spanskkundskaber. Efter folkeskolen rejste jeg 11 måneder til Mexico, hvor jeg boede hos en lokal familie og derigennem lærte jeg spansk. Det vakte min interesse for latinamerikansk kultur, og jeg glæder mig til at lære endnu et land at kende under min udveksling.

Nyt kamera

Et legat på 10.000 kroner fra Nordea-fonden skal bruges til at dække nogle af de mange udgifter, der er forbundet med et studieophold i udlandet:

- Legatet skal bruges til at betale et spanskkursus, og resten regner jeg med at bruge på et kamera, så jeg kan lære at tage gode billeder i fotografifaget.

Petra kommer hjem fra sit studieophold i Chile i december og fortsætter derefter på uddannelsen i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, som hun forventer at færdiggøre i starten af 2021.

Petra fra Odder skal studere kommunikation i Chile

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce