Pas på: Ukrudtsbrænder fik fat i dør

Østjyllands Brandvæsen opforder til, at man passer på, når man bruger ukrudtsbrændere. Arkivfoto

Pas på: Ukrudtsbrænder fik fat i dør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvæsen opfordrer til at bruge brændere med omtanke og følge Beredskabsstyrelsens råd.

Hølken: Pas nu på med de ukrudtsbrændere. Opfordringen kommer fra indsatsleder Morten Holm fra Østjyllands Brandvæsen efter brandfolk fra Odder blev kaldt ud til et fritidslandbrug onsdag eftermiddag.

Klokken 14.13 blev der slået alarm, og meldingen lød på bygningsbrand på en gård på Hølkenvej. Ilden var dog slukket, da brandfolkene ankom.

- Der var kommet gløder i bunden af en dørkarm i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder. Vores opgave var at sikre, at der ikke var brandlommer, så vi afmonterede det nederste af dørkarmen, siger indsatsleder Morten Holm fra Østjyllands Brandvæsen.

Husk de gode råd

Morten Holm påpeger, at ukrudtsbrændere altid er farlige og opfordrer folk til at klikke ind på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk, hvor der er gode råd.

Man skal holde god afstand til bygninger, hække, blade og andet brændbart materiale. Flammerne kan nemlig komme ind ved for eksempel en dør, uden at man bemærker det.

- Der er vindpap og trækonstruktioner, og hvis flammerne kommer derind, så ser folk det ikke. Så kommer flammerne derind og ulmer. Derfor anbefaler vi, at folk passer rigtigt godt på, siger Morten Holm.

Man bør heller ikke brænde ukrudt af, hvis det er meget tørt eller blæser. Og man bør altid have vand i nærheden og tjekke, at man ikke efterlader gløder.

Da brandfolkene havde styr på branden på Hølkenvej, kom der en automatisk brandalarm fra et plejehjem. Det var dog en fejlalarm.

Pas på: Ukrudtsbrænder fik fat i dør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce