Også penge til gode oplevelser i 2019

Escape Rooms Odder fik sidste år støtte fra Feriepartner Odders udviklingspulje. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Også penge til gode oplevelser i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feriepartner Odder vil også i år støtte gode lokale oplevelser til gavn for lokale og turister.

Odder: Hos Feriepartner Odder går man op i gode oplevelser for både sommerhusejere, - lejere og alle andre, der bor i lokalområdet.

Derfor har Feriepartnerbureauet i 2018 støttet lokale projekter, der bidrager til at gøre et besøg i Odder til en god oplevelse. I det forløbne år er der således givet 10.000 kroner til Escape Rooms Odder samt 5.000 kroner til Odder Hundeskov.

Nu er det tid til at søge igen, hvis man vil i betragtning til uddeling af puljen i 2019.

Støtte til udvikling

Vibeke Christensen fra Feriepartner i Odder fortæller, at formålet med oplevelsespuljen er at støtte lokale ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, som ønsker at udvikle oplevelser, der blandt andet henvender sig til områdets gæster.

- Oplevelsen skal ikke udelukkende være for turister, men vores mange gæster fra ind- og udland skal være en del af målgruppen. På den måde får vi god sammenhæng mellem vores ønske om at give noget tilbage til det lokalsamfund, vi er en del af, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Vibeke Christensen.

Initiativet består af to dele: En uddeling af midler fra de lokale oplevelsespuljer, som finder sted i marts og så den landsdækkende finale til november.

I finalen deltager de bedste lokale puljemodtagere fra alle landets Feriepartner-bureauer.

Mange muligheder

Initiativer, der kan opnå støtte, er eksempelvis både events og begivenheder eller etablering af mere blivende faciliteter.

Feriepartner har på landsplan i 2018 støttet alt fra en koncert i et fyrtårn til en mobilsauna på stranden. De tre vindende projekter i finalen var en mad- og kulturfestival, en naturhike og en musikfestival for børn - så der er mange muligheder.

Hvis man har et projekt, man mener, kvalificerer sig til støtte, skal man være lidt hurtig ved tasterne, idet fristen for at indsende forslag er 1. februar.

Ansøgning om støtte i 2019 skal ske online. Her kan man også læse om alle tidligere støttede projekter.

Også penge til gode oplevelser i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce