Odderborgerne gav borgmesteren gode ideer

Vækst er en forudsætning for en økonomisk bæredygtig kommune og vækst kommer via børnefamilier, men de kommer kun hvis det gode børneliv prioriteres med varme hænder og en tidlig indsats. Det var et af hovedbudskaberne, da der torsdag aften var budgetborgermøde på Odder Parkhotel. Arkivfoto: Martin Ravn

Odderborgerne gav borgmesteren gode ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var masser af ideer til, hvordan kommunens penge kan bruge til gavn for det gode liv.

Odder: Hvordan kan kommunen være med til at sikre vækst og udvikling, økonomisk bæredygtighed og en kommune i balance, når der skal lægges budget for næste år.

Det fik borgerne lov til at komme med deres input til, da kommunen torsdag aften havde inviteret til budgetborgermøde.

Op mod 70 borgere havde taget imod invitationen til at diskutere emnerne med byrådets politikere.

- Jeg er vildt benovet over folks engagement og konstruktive bidrag, sagde borgmester Uffe Jensen (V) efter godt to en halv times debat.

Debatten tog udgangspunkt i de tre ovennævnte punkter, som også de seneste uger har været lagt ud på kommunens Facebook-side.

- Jeg er ikke nogen Facebook-haj, men jeg må indrømme, at jeg er meget positivt overrasket over de mange gode indlæg, vi har fået ad den vej, sagde borgmesteren.

Han indledte mødet med at understrege, at mødet også var et led i byrådets ønske om borgerinddragelse.

- Vi vil gerne i dialog med borgene, sagde han.

Og det kom han og kollegerne så.

Vi mangler at komme frem i skoene med en tidlig indsats. Vi skal kigge på organisationen og de kompetencer, vi har med at gøre.
Henning Haahr, kommunaldirektør

Forebyggelse fremmer bæredygtighed

Fordelt ved 10 borde væltede ideerne frem.

Med baggrund i budgettes store udfordring med det specialiserede område og overførselsindkomster var der naturligt også stor fokus på den tidlige indsats, så man ikke kun lukker det nuværende hul.

- Vi skal investere i at få nedbragt nogen af alle dårligdommene. Forebyggelse fremmer økonomisk bæredygtighed, lød det fra et bord.

- Gode skoler og institutioner, hvor der er hænder nok til at tage vare på alle børn var et af de udsagn, der gik igen.

- Forudsætningen for at tiltrække børnefamilier er, at der ikke må være uro på skolerne, blev det understreget.

Et forslag om at bygge så man tænker generationerne sammen, fik et nyt forslag om bofællesskaber og olle-koller til at vokse frem.

- Det kunne måske også afhjælpe den stigende ensomhed, lød et af argumenterne, som fik hovederne til at nikke rundt i salen på parkhotellet.

Også de frivilliges indsats blev nævnt flere gange. Og en opfordring til politikerne om at huske at påskønne de frivilliges arbejde og engagere sig mere i lokalrådenes arbejde.

Og så var det også uundgåeligt, at der blev snakket klima - ikke mindst på baggrund af sidste uges oversvømmelse. Og infrastruktur ikke mindst i oplandet, "så det ikke bliver Odder mod oplandet", som en formulerede det.

Finder penge

Inden rundbordsdiskussionerne havde kommunaldirektør Henning Haahr gjort rede for kommunens økonomi, der blandt andet viser, at Odder Kommune fortsat har en udfordring med overførselsindkomster og udgifter til det specialiserede område, som tilsammen vil trække 30 mio. kr. ud af budgettet for 2019, hvis ikke der findes nogle løsninger.

- Men selvfølgelig gør vi noget. Vi kan nå at sætte ting i værk allerede i 2019. Hvor meget vi kan få nedbragt overforbruget vil vise sig, sagde kommunaldirektøren.

Han turde dog godt love, at der kommer flere end de syv mio. kr. i økonomisk råderum, som der lige nu er i det basisbudget, som direktionen og byrådet skal arbejde med, inden budgettet skal endeligt vedtages senest 9. oktober.

Odderborgerne gav borgmesteren gode ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce